// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Carsten Jensen: Vi, de druknede
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Dansk roman

Carsten Jensen: Vi, de druknede

Skrevet af den 28. juli 2007 – 18:45Ingen kommentarer

Det er lang tid siden jeg har været så fortryllet af en bog. Dette er ikke Hollywood – dette er tidligere tiders Marstal. Her er mennesker ikke smukke, de er uanset køn, skæbner som ofte dør ligeså nøgne og ensomme som de fødtes.

Bogen har sit hjerte i Marstals små huse og gader på Ærø, men udfolder sig så forskellige steder som Samoa, New Foundland og Nordtyskland. Det er en beretning om fire generationer. Et samfund går fra at have Nordafrika og Kina i baghaven med et international udsyn vi kun kan drømme om i dag. Til et samfund der vender ryggen til og ud på markerne. Bogens fortællere er til tider enkelt personer, og til tider et kollektiv kun svag defineret som vi, de druknede. Det fantastiske i denne forbindelse er, at det fungerer – ikke et sekund er man i tvivl om, hvordan saltvandsbylder, savn eller følelsen af hævn føles.

I bogens start møder vi Laurids, der med de andre marstaller sendes i krig mod tysken omkring 1800-tallet, en krig de ikke forstår eller vinder. En krig der efterlader de overlevende ligeså sønderrevne, åndsforladte og amputerede, som de der faldt. Her markeres marstallernes evne til at stå udenfor stormagternes interesser – ikke kun pga. en smule naivitet, men også fordi de har noget, der er større end nationale interesser nemlig fællesskab og ikke at glemme et par solide søstøvler. Begge dele spiller en væsentlig rolle gennem resten af romanen.

I læsningen tager man bo i Laurids, Albert, Knud Erik og sidst men ikke mindst i Klara, kvinden der med sin vanvittige smerte forsøger at udslette havet fra mændenes hjerter. Man forstår til trods for, at man kunne mene andet i real life den rationalitet, der er bag deres valg. Også når der danses blandt ligene på Marstals havnekant den dag Anden Verdenskrig afsluttes og ringen sluttes.

Skal der malurt i det berømte bæger, kunne bogen have været 200 sider kortere end de 690 sider. Både for at skåne sengelæserens arme og nakke, men mere reelt fordi selv sjæle i hård kuling bliver ensformigt i længden.

Carsten Jensen: Vi, de druknede. Gyldendal 2006. 690 sider.

Læs også den tidligere anmeldelse af bogen her på bogblogger.dk