// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Du kan nå det endnu – en håndfuld gode gaveidéer
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Nyheder

Du kan nå det endnu – en håndfuld gode gaveidéer

Skrevet af den 19. december 2010 – 11:34Ingen kommentarer

2010 har budt på mange gode læseoplevelser, her er mit bud på lidt lækkerier der gerne måtte ligge under mit juletræ.

Hypnotisøren af Lars Kepler er en af de skarpe og temmelig uhyggelige krimier som jeg slugte. Den handler om en grusom familiehistorie, hypnose og forviklinger. Bag forfatternavnet gemmer sig et ægtepar, som snart er klar med endnu en bog – så der er noget at glæde sig til i det nye år.


Sumobrødre var også en bog der ramte, grotesk og grum. Et billede på at barndommen ikke altid er lyserød og harmonisk, her gælder det om at finde sin plads i hakkeordenen, ellers bliver det værst for dem selv. Morten Ramsland udkom med bogen i april.


Hjem efter mit hjerte er en lækker boligindretningsbog af den slags der blive fundet frem igen og igen. Anne Fabricius-Bjerre viser rundt i eget og andres hjem og jeg kan slet ikke glemme Dorthe Høghs skønne byggeforeningshus med fede detaljer.


Sandheder fra en løgner: Den skønne Julia Lahme præsenterede en række sandheder, der uden tvivl ramte plet for en del af de yngre kvinder, der har bygget et glansbillede op om sig selv som mor, karrierekvinde, kæreste osv. Men er glansbilledet en smule flosset i kanten? Det mener Julia i Sandheder fra en løgner som udkom i september.


Priapus: Var du sammen med Priapus i 2010? Du kan nå det endnu. Priapus er forføreren i Mathilde Walther Clarks bog “Priapus”, som udkom i februar. Bogen er sjov, trist, spændende og en anderledes læseoplevelse om længslen efter kærlighed og frihed og øjne der lover eventyr!

Læs også redaktørens bud på årets 7 bedste læseoplevelser.