// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Charles Todd: Stemmen i blodet m.fl.
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi, Roman

Charles Todd: Stemmen i blodet m.fl.

Skrevet af den 27. november 2010 – 20:10Ingen kommentarer

Ian Rutledges liv er et omvandrende vågent mareridt. Efter fire år i første verdenskrigs skyttegrave vender han umiddelbart efter fredsslutningen tilbage til sit inspektørjob i Scotland Yard i bogen “Stemmen i blodet”.

Men Rutledge kom ikke gennem krigen uden omkostninger. Fire års nådesløst slagteri i vandfyldte skyttegrave, de rådnende lig af venner og fjender i ingenmandsland og de tusindvis af unge soldater han som officer sendte direkte ind i tyskernes maskingeværild har efterladt ham som en knækket mand.

Men året er 1919 og her er ingen post traumatisk stress eller psykologhjælp. Kun det mere upræcise ”granatshok”, der nærmest bliver betragtet som et udslag af psykisk svaghed.

Og Rutledge er svag. For hans krig sluttede i 1916 hvor han skød en ung skotsk soldat for lydighedsnægtelse, en soldat hvis konstante stemme lige siden har lydt i Rutledges underbevidsthed. De næste par år foregik derefter i en næsten søvngængeagtig stil, hvor han på trods af et udtalt dødsønske overlevede.

Så Rutledges tilværelse efter krigen alt andet end nem. Store dele af hans vennekreds faldt i krigen og hans egen skrøbelige hold på virkeligheden gør det næsten umuligt for ham at mødes med de overlevende eller enkerne efter de faldne. Resultatet er en mand der begraver sig i arbejde og nærmest søvngængeragtigt vælter fra sag til sag

Uanset hvilken by Rutledge kommer til er krigens pris tydelig: Ens søn blev skudt ved Somme, en anden kom hjem for at dø efter et giftgasangreb og de overlevende oftest mærket for livet af oplevelserne i de dødbringende skyttegrave.

Det er en rigtig interessant ramme for kriminalromaner. For på det personlige plan betyder Rutledges job at han konstant konfronteres med mord og lemlæstelse – men på den anden side er jobbet hans eneste alternativ til sindssygeanstalten, veteranhjemmet eller en kugle for panden.

Hastigheden i både Stemmen i blodet i de efterfølgende bøger i serien, der næsten altid foregår i små semi-isolerede engelske landbrugssamfund, er dermed også næsten stakåndet. De første 5-6 bøger omhandler således det første år Rutledge er hjemme. Så vi flyver praktisk talt fra sag til sag – og oplever hvordan Rutledge oftest nærmest flygter fra konsekvenserne af sit politiarbejde, oftest hånet af hans usyne.

Samtidig betyder valget af ramme for de snart 11 Rutledge-bøger, at vi møder et England i årene efter 1. verdenskrig. Det er et klassedelt og formelt samfund som samtidig har oplevet voldsomme omvæltninger og hvor store dele af eliten faldt i de store slag i Frankrig. Det er samme periode og tema som Ken Follets fantastiske roman ”Giganternes fald” (http://bogblogger.dk/?p=4668) og den mere dokumentariske ”Kampens Skønhed og gru” tager op.

Lidt malurt i bægeret er at ikke alle krimihistorierne i Rutledge-serien fungerer lige godt, ligesom Rutledge ikke altid foldes helt ud. Men serien er tilpas anderledes og hoverpersonen tilpas interessant til at jeg hang på hele vejen.

Bøgerne om Ian Rutledge er skrevet af et forfatterpar der består af mor og søn. Der er udgivet i alt 11 bøger på engelsk om Ian Rutledge. De første to er udkommet på dansk og hedder “Stemmen i blodet” og “Vinger af ild” og er udkommet på forlaget Klim.