// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Paul Cunningham: Paul Food 100
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Paul Cunningham: Paul Food 100

Skrevet af den 11. november 2010 – 07:01Ingen kommentarer

Paul Food 100 er en flot samling opskrifter, som også kan udgøre det for en lækker coffee table bog. Layoutet er farverigt og inspirerende, så der er ikke lagt op til stille meditation under læsningen. Men det gør heller ikke noget, for bogen tager læseren med til 25 locations rundt omkring i verden, så der må gerne være lidt fart på. Også selvom en del af de locations ikke er så langt væk.

Udgangspunktet for Paul Food 100 er steder, tider og mennesker, som har haft en betydning for Paul Cunningham. Det er 4 årstider og 25 locations rundt om i verden og det giver i alt 100 opskrifter. Eller madportrætter, som de kaldes i bogen. Og portrætter er nok meget rammende, for med opskrifterne følger historier om og billeder af de tider og steder, som har affødt dem.

Stilen er entusiastisk og ligefrem, med portrætter, der går fra det hjemlige og nostalgiske, over det humoristiske, helt over til det interessante. Alt sammen selvfølgelig med mad som omdrejningspunkt. Eksempelvis er historien om en ældre herre i familiens første møde med en stegt camembert særdeles underholdende, og det samme er historien om Paul Cunninghams uheldige oplevelse med smagsforstærker i maden i Hong Kong.

Her er enkelte opskrifter fra Paul Cunninghams restaurant The Paul i Tivoli, ellers er der retter fra alle ender af verden og alle ender af Paul Cunninghams liv og levned. Ligesom historierne spænder de vidt, over det hjemlige og nostalgiske til det humoristiske og interessante. Nogle af dem er enkle og ligetil, nogle er mere komplicerede og udfordrende at prøve kræfter med. Og enkelte af ingredienserne kræver nok lidt snilde at opdrive eller erstatte med noget andet. Men under alle omstændigheder er her masser af inspiration og guf for øjnene, koblet med lidt food for thought.

Bogen med dens historier og mad er vokset på mig, uden at jeg rigtigt kan sætte fingeren på hvorfor. Charme, måske? Fest, farver og entusiasme? Under alle omstændigheder bliver man glad af se på de smukke, farverige billeder, og inspiration kan der også hentes masser af i både historierne og opskrifterne.

Paul Cunningham, Paul Food 100, Politikens Forlag, November 2010