// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Boris Akunin: Vinterdronningen, Tyrkisk Gambit og Leviathan
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historisk roman, Spænding

Boris Akunin: Vinterdronningen, Tyrkisk Gambit og Leviathan

Skrevet af den 20. juli 2007 – 22:19Ingen kommentarer

Traditionelt har jeg forbundet russisk litteratur med store, dystre, melankolske og dybsindige. Men for nyligt faldt jeg, i en artikel på Berlingske.dk, over en artikel der i forbifarten nævnte Boris Akunins romaner om den russiske detektiv Erast Fandorin der rumsterer rundt i 1870’ernes kaotiske Europa.

Tilpas pirret røg jeg direkte ind på bibliotek.dk, hvor jeg bestilte de tre første bøger i serien. 

Det viste sig at være et udemærket bekendtskab. Tidsalderen, de mange adelige og de mange storpolitiske intriger får en til at tænke på Conan Doyles bedre Sherlock Holmes-historier, mens beskrivelsen af de felttog som Fandorin af og til rodes ind i leder tankerne hen på George McDonnald Frasers Flashman-serie. 

Bøgerne, hvoraf i alt tre er oversat til dansk, er typisk på en 250 sider og dermed ikke overvældende svære at overkomme. Samtidig er sproget til at gå til. Alt i alt glimrende sommerferielæsning – med mulighed for at kig ind i et Rusland anno 1870 – ikke et alt for kønt syn.