// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rene Redzepi: Noma
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erhvervsliv, Historie, Mad og drikke

Rene Redzepi: Noma

Skrevet af den 4. november 2010 – 08:00Ingen kommentarer

Noma kræver vist ingen introduktion. Hvis man bare har fulgt en lille smule med, så er navnet Noma efterhånden tømret ret godt fast, især efter udnævnelsen til verdens bedste restaurant i foråret i år. Og verdens bedste, det er tankevækkende ord. I tilfældet Noma er de opnået via et koncept, hvor de ingredienser, som er lige omkring os, og som er specielle for det nordiske klima, sættes i højsædet. Ingredienser, som er så tæt på, men som alligevel er kommet så langt væk fra os, blandt andet i kraft af bølgerne af udenlandske ingredienser og opskrifter, som er skyllet ind over os. Nomas genistreg er at være trådt helt tilbage til det gamle, det glemte, det ukendte, og det helt rent nordiske. Og som beboer i norden, med et potentielt skatkammer af lækkerier omkring os, er det spændende læsning.

Bogen indledes med fire forskellige anekdoter relateret til Noma. Her er Noma set udefra af kunstneren Olafur Eliasson, som fortæller om sin oplevelse af Noma som kunst. Her er Noma set indefra med en beskrivelse af hvordan og hvorfor Noma opstod, hvordan udviklingen til verdens bedste restaurant er sket og hvordan konceptet fastholdes i restauranten. Meget personligt bliver det i udklippet fra Rene Redzepis dagbog med noter fra den første rejse efter råvarer, han tog rundt i Norden, og hvor grundlaget for det nordiske køkken på Noma blev fasttømret og finpudset. Slutteligt er her et portræt af Rene Redzepi, skrevet af Rune Skyum-Nielsen. De fire anekdoter giver et fint, afrundet billede af Noma udefra og indefra, før og nu. Den stærkeste af dem er dog dagbogsudklippet, som giver et indblik i den kompromisløshed og entusiasme, som er grundlaget for Rene Redzepis Noma.

Anekdoterne om Noma efterfølges af rig mulighed for at stille sulten med øjnene i form af en god portion utroligt flotte billeder af retter fra Noma, koblet med billeder af råvarer til retterne og billeder af råvareleverandørerne. Billederne af retterne er så indbydende og smukke, at anekdoten om Noma og kunst skrevet af Olafur Eliasson står frem i klarere lys, for hver ret er rent visuelt et lille kunstværk.

Efter siderne med billeder kommer opskrifterne på retterne. Og her er ingen kompromisser, ingen tilpasninger til køkkenet derhjemme, ingen forslag til hvordan man kan finde råvarerne selv, ingen beskrivelser af teknikker eller lignende. Det gør det til lidt af en udfordring at genskabe retterne derhjemme, men det er, efter min mening, lige som det skal være. Var det gjort anderledes, ville magien i kompromisløsheden og kunsten omkring Noma eroderes og forsvinde. Men det gør, at det for de fleste vil være mere tilgængeligt at spare sammen til et besøg hos Noma end at forsøge at rekreere retterne derhjemme. Så har man heldigvis nogle utroligt lækre billeder at glæde sig over, mens man venter på et besøg hos Noma.

Bogen afsluttes med beskrivelser af de ildsjæle, som leverer råvarer til Noma. Det er spændende læsning, for råvarer til Noma er i mange tilfælde svært tilgængelige, og leverancerne afhænger helt af folk, som er ligeså entusiastiske og kompromisløse omkring råvarerne, som Noma selv er.

Layoutet i bogen er gennemført. Den er lækkert indbundet, de forskellige typer papir den er trykt på er lækre, og der er lagt omtanke i alt. Det er kompromisløst, som alt andet ved Noma. Eneste minus ligger dog også i layoutet, nærmere bestemt i brugen af billederne. Alle billeder er placeret midt i bogen, mens alle tilhørende forklaringer til billederne, samt de tilhørende opskrifter og historier, er placeret andetsteds i bogen. Det gør, at man er nødt til at bladre en hel del rundt for at finde den billedforklaring og den historie eller opskrift, der hører sammen med billedet.

Så hvor smukke billederne end fremstår, og hvor rent og kunstnerisk de end præsenteres uden at være tynget ned af tekst på selve billedet, så kræver det altså en vis bladren rundt at forstå, hvad det er man ser. Nogle vil ikke finde det generende – det er nok mest de, som bare bladrer bogen igennem en enkelt gang og nyder billederne. De, der er en smule mere videbegærlige og gerne vil forstå det, de ser, kan nok føle sig lidt generet af den megen bladren rundt for at finde de ting, der hører sammen.

Rene Redzepi, Noma, Politikens Forlag, 320 sider, Oktober 2010