// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Theresa Maria Jessing: Gavebogen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby, Livsstil

Theresa Maria Jessing: Gavebogen

Skrevet af den 31. oktober 2010 – 17:01Ingen kommentarer

Gaver! Det er bare det bedste. De fleste elsker at få gaver og de bedste, er de personlige og måske hjemmelavede gaver. Nogle af de bedste gaver jeg har modtaget, er fra kreative folk, der har foræret mig noget de selv har lavet.

Har du mod på at gå i gang med gaveproduktionen, får du masser af inspiration i Theresa Maria Jessings nye bog: ”Gavebogen”.

Bogen er fyldt med idéer i flere sværhedsgrader, så det er bare at komme i sving, så du kan forære et fint hjemmelavet projekt væk – måske i julegave.

Theresa er ferm til at sy og strikke, men har også andre idéer fx en skøn opskrift på Sarah Bernhardt-kager som ville være den perfekte værtindegave til de fleste af mine veninder.

Bogen er delt op i afsnit, der viser hvorfra Theresa henter din inspiration, med udgangspunkt i fortællinger fra hendes barndom; Astrid Lindgren, Ole Lukøje, Palle alene i verden m.m.

Det er en skøn bog, der skal ligge fremme til daglig inspiration og glæde. Billederne af Sofie Amalie Klougart, er helt i tråd med stemningen i bogen og Theresas lille søn; Johan, er helt perfekt som mini-model.

Der er dømt efterårshygge og fuld sving i de kreative processer. Illustrationerne i bogen må også lige nævnes, de er tegnet af Theresa selv og er bare helt og aldeles vidunderlige og finurlige.

Theresa er kendt fra DR2´s ”Bonderøven” og udgav sidste år ”Julebogen”. Hun er indehaver af firmaet Sort Lakrids.