// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Orlando Figes: Hviskerne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Orlando Figes: Hviskerne

Skrevet af den 15. december 2010 – 23:36Ingen kommentarer

”Hviskerne, Privatliv i Stalins Rusland’ er på flere måder en tung bog. 800 tæt beskrevne sider vejer godt til, og bogen rummer en tung historie om livet for almindelige mennesker i Sovjetunionen fra 1917 og frem til 1956. Forfatteren, der er historiker, har bearbejdet udskrifter og udvalgt interviews og portrætter på basis af samtaler med cirka 1000 russere. Det er de jævne borgeres skæbne, bogen belyser, og indblikket i hverdagslivet under Stalins styre og terror er svær at ryste af sig.

Fortællingen skrider kronologisk frem, og starter med revolutionens børn (1917-28). Man følger de katastrofale konsekvenser af fem-års planerne, der på alt for kort tid skulle drive Sovjetunionen fra et landbrugsland til en moderne industrination. Landbruget, bondekulturen og kirken rives i stumper og stykker i begyndelsen af 1930’erne. I årtiet sidste halvdel sætter Stalins første terrorbølge ind. Her stemples millioner som folkefjender og henrettes eller forvises til Gulag-fangelejrene. Bogens titel har sin oprindelse i denne periode. Man lever i frygt for, at nogen hører én sige noget, der kan opfattes som en kritik af kommunismen, Sovjetunionen eller Stalin – hellere hviske eller helt tie end blive fængslet eller henrettet som folkefjende.

Oven på terroren kommer nazisternes blodige invasion i sommeren 1941. Et halvt år senere var tre millioner sovjetiske soldater døde, store dele af landets industri lå i ruiner, og 90 millioner borgere – næsten halvdelen af befolkningen – levede i områder, der var besat af tyskerne. Da krigen sluttede, var 26 millioner sovjetborgere døde, 18 millioner soldater såret, og fire millioner bare forsvundet. De materielle ødelæggelser var uden sidestykke, og helt op i 1950’erne var der stadig mennesker, der levede i ruiner, kældre, skure eller jordhuler. Krigen blev fulgt af hungersnød, og i de værst ramte områder, som f.eks. Ukraine døde to millioner af sult. Regimet forstærkede sin terror, og befolkningen blev holdt i et jerngreb.

Det er svært at forholde sig til, at millioner af mennesker dør, fordrives, skilles fra deres elskede. Bogens styrke er den lange række af familiearkiver, private breve og dagbøger, hvor de uforståeligt store tal nedbrydes i talrige individuelle tragedier. I nogle af de sorteste historier skilles forældre fra hinanden og deres børn. Kvinden overlevede under de mest kummerlige vilkår, ledte i årevis efter sine børn og sin mand. Han var dog blevet henrettet kort efter, familien blev splittet ad. Moderen forenes med et af sine børn efter en årrække, men kontakten kan ikke genskabes efter lejrophold og fængsel. De lever tavst sammen i årevis uden at kunne åbne op, og døden kommer nærmest som en udfrielse.

Orlando Figes’ bog er et portræt af politik og privatliv i Sovjetunionen. Som læser slides man i hjerterødderne undervejs, og skildringerne af de mange kendte og ukendte menneskers forpinte liv bliver næsten for meget. ”Hviskerne” er en god, men rystende bog, og jeg må indrømme, at jeg var lidt lettet, da jeg nåede den sidste side.

Orlando Figes, Hviskerne, Sohn, November 2010, 860 Sider, Oversat fra engelsk af Steen Sohn.