// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tom Buk-Swienty: Dommedag Als
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Tom Buk-Swienty: Dommedag Als

Skrevet af den 15. oktober 2010 – 22:47Ingen kommentarer

Hvem havde lige troet, at dansk historie var så spændende? Ikke undertegnede, må jeg indrømme. Men efter at have læst Tom Buk-Swientys to bøger om de måske sværeste måneder for Danmark nogensinde, kan jeg kun sige, at jeg er blevet klogere. I den første ”Slagtebænk Dybbøl” skildrer forfatteren, hvordan danske soldater på trods af heroisk kamp, bliver smadret af de prøjsiske styrker i april 1864. Det lykkes dog den danske hær at undgå total udslettelse, og mange soldater reddes over på Als.

Slaget om Dybbøl er et af de afgørende slag i den 2. Slesvigske krig, som fra februar til juli 1864 udkæmpes mellem Danmark på den ene side, og hertugdømmet Preussen samt Østrig på den anden side. Der kæmpes om hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

I den anden bog, ”Dommedag Als”, fortælles historien om det endelige nederlag, den store ydmygelse, der fører til at Danmark skrumper gevaldigt ind, idet vi må afgive hertugdømmerne, og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kommer under tysk herredømme.

Frem til slutningen af juni 1864 er der våbenhvile. Diplomaterne forhandler i London, men deres situation er håbløs. De har ingen opbakning fra den handlingslammede danske regering. Selv statsminister D. G. Monrad tumler forvirret rundt uden mål og strategi. Længere oppe i hierarkiet, hos den nyligt indsatte kong Christian IX, køres der dybt fortroligt i et andet spor. Kongen forsøger at kontakte de tyske magtherrer gennem kong Leopold af Belgien. Målet er at indlemme Danmark i rækken af tyske delstater. Om dette udgør et statskup eller ligefrem landsforræderi i nutidens optik, kan være svært at afgøre, når man holder sig for øje, hvor lidt demokrati og folkestyre, der egentlig var i Danmark, her 15 år efter enevældens afskaffelse. Men bemærkelsesværdigt er det, og Monrad samt flere af de politiske spidser tager da også ideen til sig – man er klar til at lade Danmark indtræde i Det Tyske Forbund. Kongen har plantet tanken i det politiske apparat, uden at afsløre, at han i fortrolighed havde indledt forhandlingerne med tyskerne. Der er bare et problem; Prøjsernes stærke mand og snu strateg, Bismarck, har kun hån til overs for tanken. Han kan overhovedet ikke se det tillokkende i to millioner tvangsudskrevne og vrangvillige danskere som nye ”tyske” borgere.

De danske diplomater og politiske ledere overvurderer groft nationens muligheder, og afviser blankt et generøst fredsudspil fra Tyskland og Østrig i London. Trods det nylige nederlag havde diplomaterne instruks om kun at afgive den sydligste spids af Slesvig. Denne stædighed skyldtes til dels, at Christian IX ville have barndomshjemmet Louisenlund syd for Slesvig by med på den danske side. Grænsen mod Tyskland kunne være endt meget længere sydpå, hvis realitetssansen og smidigheden havde været større på dansk side. Men sådan gik det ikke.

Fredsforhandlingerne bryder sammen, og våbenhvilen ophører. Herefter bryder helvede løs. Preusserne og de østrigske tropper gennemfører en total uventet aktion. I bedste D-dag stil angriber de fra søsiden i slutningen af juni. Soldater drukner og bliver skudt i smadder af danskerne, men på mindre end en halv time lykkes det at overføre flere end 2.500 mand, og løbende kommer flere og flere til. Der kæmpes mand-mod-mand, fra gård til gård.

I træfningerne på Als lider danskerne otte gange så store tab som tyskerne. Inden aften er de på vild flugt ned mod øens sydspids, hvorfra de overlevende evakueres til Fyn. Tørt og med en snert af sarkasme konstaterer Tom Buk-Swienty: »Det er og bliver danskernes eneste virkelige styrke i denne krig, at de mestrer tilbagetogets vanskelige kunst«. Herefter bestemmer Bismarck, og de danske sønderjyder bliver tyske statsborgere i 56 år. Flere af dem må aftjene værnepligt i tyske skyttegrave under Første Verdenskrig.

”Dommedag Als” rummer en række skildringer af de individuelle danske soldaters oplevelser i krigen og de overlevendes skæbne. Det er rystende stærk læsning og en påmindelse om, hvor mange ofre krig altid kræver.

Det er imponerende, så mange bolde forfatteren kan holde i luften for læseren. Der er indviklede forløb omkring krigsudviklingen i Jylland, de udenrigspolitiske forhandlinger og det danske indenrigspolitiske spil. Der er de individuelle skæbner blandt soldater og hærledere, der er H.C. Andersen og alle de andre nervøse københavnere, der frygter, at de bliver de næste ofre for den tyske krigsmaskine. København bliver ikke indtaget, men helt op til Grenen, Danmarks nordligste spids, kommer tyskerne. Det hele føjes sammen i en filmisk fortællestil, der trækker på et hav af kilder. Og apropos filmisk, sikken en blockbuster, der kunne komme ud af denne mesterlige beretning om Danmarks rædselsstund.

Tom Buk-Swienty, Dommedag Als, Gyldendal, 474 sider, September 2010.