// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Katrine Klinken: Kaj og Andreas Kogebog
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Katrine Klinken: Kaj og Andreas Kogebog

Skrevet af den 6. september 2010 – 17:08Ingen kommentarer

”Man bliver ikke stor og stærk af popcorn og fuglefrø – men man slår mange prutter!”

Citatet er fra Kaj og Andrea og de må vide hvad de taler om, for popcorn og fuglefrø er deres livret.
Nu skal det være slut, for i Kaj og Andreas kogebog, der netop er udkommet, skal maden være sund og nem.

Bogen er absolut appetitlig – helt skøn i farver og layout, skønne billeder, tegninger og små citater fra Kaj og Andrea.
Så målgruppen – børnehavebørn og de mindste skolebørn, er fanget fra første side.
Her i huset er ungerne 2 og 5 og der blev straks bladret og peget og snakket om, hvad vi snart skulle have på menuen.

Opskrifterne er lavet af Katrine Klinken, som vil have god mad af gode råvarer – hver dag. Og der er al mulig grund til at tage ungerne med i køkkenet, de kan sagtens få en opgave de kan klare og dermed bidrage til det fællesskab og glæde det kan være, at skabe et godt måltid som familien kan samles om.

De forskellige opskrifter er meget børnevenlige og opdelt efter hverdagsmad, sommer og sjov, vinter og hygge, hurra hurra hurra, påske og forårsgøgl osv. Så der er god mulighed for at bruge de råvarer der passer til årstiden.
Her er laks og frikadeller, ristaffel og æbleskiver. Gamle kendinge serveret flot og lækkert – og hjemmelavet.

God fornøjelse i køkkenet – med ungerne – og husk at sige UHMMMMM!

Katrine Klinken, Kaj og Andreas Kogebog, Lindhardt og Ringhof, Carlsen, 72 sider, 2010