// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » William Fotheringham: A century of cycling
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Sportslitteratur

William Fotheringham: A century of cycling

Skrevet af den 30. august 2010 – 13:05Én kommentar

Da de tre uger i juli med Tour de France på skærmen som sædvanlig var de tre hurtigste uger på året til at passere, indkøbte og indlånede jeg på tourens sidste dag en bunke cykellekture. Første mand på startrampen var meget passende dette værk, som giver et glimrende overview over alle de store løb, etape- såvel som endagsløb, gennem de sidste 100 år. Her er velskrevne og informative kapitler om touren, giroen og vueltaen, men også om Gent Wewelgem, Paris-Roubiax, VM på landevej, Lombardiet Rundt m.fl., komplet med lister over vinderne af de enkelte løb gennem tiden. Dette festfyrværkeri af historisk cykelviden krydres på smukkeste vis af portrætter af de mest toneangivende ryttere gennem tiden.

Kapitlerne om de enkelte løb er systematisk bygget op med rutekort og lignende detaljer. Der er ikke tale om overfladiske Wikipedia-agtige beskrivelser, men næsten små indviduelle bøger om de enkelte løb. Kompelt med løbshistorie, samfundsmæssig betydning og løbets tilblivelse. Mange af løbene er i øvrigt startet af lokale og landsdækkende aviser.

Særligt interessant er kapitlet om lillebroderen blandt de tre store rundture, Vuelta a Espana, som netop køres i disse uger. I det politisk temmelig optumlede land har løbet spillet en stor rolle som symbol for magthaverne. Franko sørgede for at få løbet rundt i hele landet for at signalere ét Spanien. Men en episode i 1975 betød, at Vueltaen har boykottet Baskerlandet siden da. Paradoksalt nok kommer de fleste store spanske cykelryttere netop fra Baskerlandet.

Qua sin størrelse og kendskabsgrad er der skrevet flere bøger specifikt om Tour de France. Men selv med giroen løber man ind i problemer med at finde bøger om de enkelte løb på andet end løbets modersprog. Derfor er denne bog en genial genvej til at skabe sig det store overblik hurtigt, men uden at det bliver Wikipedia-overfladisk. Så når de historieløse Dennis Ritter og Rolf Sørensen bliver stumme, kan du selv tage over som sofakommentator og gå i Jørgen Leths fodspor.

William Fotheringham: A century of cycling, 2003. 176 sider.