// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne Fabricius-Bjerre: Hjem efter mit hjerte
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Indretning

Anne Fabricius-Bjerre: Hjem efter mit hjerte

Skrevet af den 28. maj 2010 – 19:45Ingen kommentarer

Et kæmpe boligmagasin – af den lækre slags. Sådan føles det at sidde med ”Hjem efter mit hjerte”, som er en meget smuk boligbog af Anne Fabricius-Bjerre.

Er du til det lidt slidte franske look, afslappet land-stil, lys og masser af design-godter – så er denne bog lige noget for dig. Det er hjem med stil og historier – og man får virkelig lyst til at komme med indenfor.

I bogen inviteres du med ind i Annes fantastiske sommerbolig i Tisvilde, i datteren Dorthes byggeforeningshus på Østerbro og en varieret vifte af andre smukke og meget personlige boliger.

Flere af stederne har Anne Fabricius-Bjerre haft en finger med i indretningen. Hun er indehaver af indretningsbutikken Basalt, en skøn butik i Store Strandstræde i København. Hun har et godt øje for farver og kompositioner. Og hele bogen emmer af stemning og god atmosfære.

Boligerne er fotograferet af Andreas Mikkel Hansen, der også må siges at have blik for detaljen.

Bogen er ud over at være top-lækker også inspirerende og fuld af fine historier der kæder boligerne sammen med deres ejere. Vi kommer med indenfor og ser hvordan disse boliger er hjem, der afspejler de mennesker der bor her. Som forfatteren siger; smukke omgivelser giver glade mennesker. Guf for indretningsfreaks og dagdrømmere.

Anne Fabricius-Bjerre:Hjem efter mit hjerte, Gyldendal, 2010, 173 sider