// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Annette Tison & Talus Taylor: En dag med Barbapapa
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Billedbog

Annette Tison & Talus Taylor: En dag med Barbapapa

Skrevet af den 18. maj 2010 – 08:00Ingen kommentarer

Barbapapa toaster, Barbapapa duftlys, og Barbamama gulvlampe. Det er blot nogle af de fantastiske sager, man kan købe med de farverige Barbapapa´er. Er det lige kækt nok kan du selvfølgelig også nøjes med at anskaffe dig den nyeste bogudgivelse med Familien Barbapapa. Bare for at markere, at Barbapapa fylder 40 år.

En dag med Barbapapa er en papbog til de helt små. Bogen er fyldt med de søde væsner, der kan forme sig om til hvad der lige skal være. Barbablå former sig meget belejligt om til en bruser, så de alle kan få et morgenbad og Barbagrøn former sig om til en harpe, så alle kan nyde den skønne musik. I bogen følger vi familien en dag fra de står op og til de går i seng. Som mange andre mødre elsker Barbamama sine børn, og hun bliver glad, når de spiser meget morgenmad. Det er jordnært og det fint.

Der er fyret op for farverne i den bedste Barbapapastil, og her i det bogfyldte anmelderhus er knægtene ikke helt enige om, hvem der nu ejer En dag med Barbapapa mest ( 1½ år og 5 år).

Surf endelig videre i det skønne univers på Barbapapas hjemmeside eller shop en ting eller to her.

Annette Tison & Talus Taylor, En dag med Barbapapa, Politikens Forlag, 18 sider, 2010.