// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Else Berenth,red: Natten jeg aldrig glemmer
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer

Else Berenth,red: Natten jeg aldrig glemmer

Skrevet af den 24. maj 2010 – 16:16Ingen kommentarer

Hvilken nat glemmer du aldrig? Måske har du en hel speciel oplevelse som har ætset sig ind på hukommelsen – en nat du altid vil mindes.
I ”Natten jeg aldrig glemmer” har 25 udvalgte forfattere givet deres bud på en nat de aldrig glemmer. Det er nogle meget forskellige personlige fortællinger der er samlet i bogen. Flere af historierne foregår tilbage i tiden, andre er oplevelser på rejser, der er hjerteskærende farvel til en elskede og farlige fortællinger med lykkelige slutninger.

Nogle af fortællingerne læses og glemmes hurtigt, andre sætter sig og giver stof til eftertanke og man får lyst til at vide mere.

Jeg var især begejstret for Benny Andersen, der fortæller om en nat, hvor han – på et røgfrit hotel – lister sig ud på altanen for at ryge, og døren smækker i bag ham. Vagn Steen har også en meget spændende fortælling som foregår under 2. Verdenskrig og til sidst vil jeg nævne Jolanta Buch Andersen, som meget gribende fortæller om den nytårsnat tilbage i 1996, hvor hun våger over sin døende mand.

Det havde været en sjov detalje hvis der bag i bogen havde været blanke sider til at skrive sin egen fortælling om en nat man aldrig glemmer. Men hvis det er en oplevelse der virkelig har printet sig fast, behøver du bare at lukke øjnene og lade tankerne flyve tilbage. Og måske får du lyst til at spørge andre, om der er en nat de aldrig glemmer.

25 danske forfattere, Redaktion Else Berenth, Natten jeg aldrig glemmer,Siesta, 232 sider, 2010.