// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Per Olov Enquist: Bogen om Blanche og Marie
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historisk roman

Per Olov Enquist: Bogen om Blanche og Marie

Skrevet af den 4. juli 2007 – 21:42Ingen kommentarer

Per Olov Enquist: Bogen om Blanche og Marie
I sin afsluttende tak på side 265 skriver Per Olov Enquist: “Det er en roman. Jeg har brugt faktuelt materiale for at skrive netop en roman og afstår derfor fra at give en liste over de arbejder jeg har benyttet.

Men når man har læst de 264 forgående sider, så sidder man ikke tilbage med oplevelsen af at have læst en roman. Snarere et underligt forsøg på at samle en masse forvirrede noter, der burde være blevet til en bog om en af naturhistoriens største kvinder – den dobbelte nobelprismodtager, Marie Curie, men i stedet er blevet noget værre makværk.

Enquist har tidligere brilleret udi genren historisk roman. Hans fabelagtige historie om Struense (Livlægens besøg) er uden tvivl en af de bedste fremstillinger af en af Danmarks største oplysningsmænd (og så skrevet af en svensker!). Og den svenske Pinsebevægelse har fået sin helt egen historie i Lewis rejse. Han kan med andre ord godt finde ud af det, manden.

Man kunne have håbet, at Enquist også havde gjort det samme for Curie. Men nej.

Det store problem er, at Enquist ikke ved, hvad han vil fortælle. Han lader historien fortælle af Curies assistent, Blanche Whitmann, der har skrevet en form for dagbøger. Men Blanches liv er langt mere dramatisk end Curies (hun decimeres både fysisk og psykisk gennem adskillige amputationer pga. arbejdet med radioaktivt materiale, så hun til sidst blot er en torso i en vogn) – og det tiltrækkes Enquist så tydeligt af, at han helt glemmer, at vi læsere faktisk havde forventet en fortælling om Curie.

For Curies historie er spændende, og Enquist er den helt oplagte til at fortælle den. Det er historien om en af de første kvindesagsforkæmpere, der ikke bare sagde, at kvinder var lige så gode som mænd, men også viste det gennem sit utrættelige arbejde med at identificere en helt ny naturkraft, radioaktivitet.

Og det er historien om, hvordan hun kæmpede imod den franske småborgerlighed. Hun forelskede sig i en gift mand, og da det kom frem, så slagtede medierne hende. Den presse, der blot få år tidligere havde svælget i Dreyfuss-affæren havde åbenbart intet lært og man krævede hende smidt ud af landet og frataget al ære og hæder. Men Curie stod imod småborgerligheden og mandschauvinismen og insisterede på sin ret.

Enquist har altså et fantastisk materiale, men han glemmer Curie, og svælger i Blanches noget ligegyldige liv på et af Frankrigs første moderne sindssygehospitaler, hvor Sigmund Freud og andre psykoterapeuter undersøgte såkaldt “hysteriske kvinder” og afprøvede underlige metoder til helbredelse.

Historien om Blanche kunne måske have været interessant i en anden sammenhæng, men det er ikke det, vi forventer i en bog om Marie Curie. Enquists lyriske og springende stil, som fungerer så stærkt i Livlægens Besøg og Lewis rejse, gør tilmed blot Bogen om Blanche og Marie tung og irriterende.

Per Olov Enquist: Bogen om Blanche og Marie. Gyldendal, 2005 (oversat fra svensk, Boken om Blanche och Marie, 2004)