// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tove Krebs Lange: Lillen og kat finder ord i huset
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Billedbog

Tove Krebs Lange: Lillen og kat finder ord i huset

Skrevet af den 27. april 2010 – 22:07Ingen kommentarer

Lillen og kat finder ord i huset er en gennemført lækker bog til de allermindste. Den er større end de fleste børnebøger, den er beklædt med grønt stof på forsiden som giver de små fingre en sanseoplevelse, og den er i kraftig pap, så selv de mindste læsere kan bladre i bogen.

Lillen er sød og lille og bedstevenner med Kat. De to går på opdagelse i huset og i haven, hvor vi ser hvad en bolig og en have indeholder. Der er stort set ingen tekst, til gengæld er der næsten 200 billeder med ord. Samtidig er der knald på farverne og billederne er genkendelige fra barnets hverdag.

Ifølge forlaget Alvilda er bogen fra 3 år, men her i huset har den 17 måneder gamle knægt forelsket sig i den flotte bog. Han er især begejstret for siderne med bamsen, mobiltelefonen og computeren. Og for siderne med mad og frugt!

Tove Krebs Lange er født i 1955 og uddannet illustrator i Bruxelles og København. Hun har siden 1983 arbejdet som selvstændig illustrator primært med illustrationer til bogomslag samt skole- og billedbøger. Tove Krebs Lange har også selv skrevet tekster til flere bøger og har arbejdet med børns billedaflæsning i workshops både i Danmark og udlandet.

Tove Krebs Lange, Lillen og kat finder ord i huset, Alvilda, 24 sider, 29X28 cm papbog, 2010.