// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Ramsland: Sumobrødre
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Morten Ramsland: Sumobrødre

Skrevet af den 23. april 2010 – 19:592 kommentarer

Var du barn i 80’erne har du sikkert gået i klasse med Lille Bjarne, Brille Bo eller Frank. Lars kender dem – han er 11 år og bor i Paradishaven med sine forældre og sin lillebror. Skolen er en pine og hele Lars´verden drejer sig om fritiden med vennerne, på flugt fra fjenderne. Børnene i Paradishaven har nemlig deres egne regler; tæsk eller få tæsk. Hakkeordenen blandt kvarterets drenge er klar, men de er altid på vagt, for man kan aldrig vide, hvem der falder en i ryggen.

Morten Ramslands ”Sumobrødre” udkommer i dag. Det er en historie om en dreng og hans tanker om livet og døden, om hævn og svigt, om en spirende seksualitet, om alt for mange spørgsmål og ingen til at give svarene.

De voksne glimrer ved deres fravær, drengene passer sig selv og spiller tennis med skrubtudser, leger sumobrydere uden tøj på og eksperimenterer med sig selv og hinanden.

Lars hungrer efter sin fars kærlighed, tynges af sin mors skam og vil så gerne vide lidt mere om dem der burde stå ham nærmest. Lars har nok at tumle med og forundres over. En dag får klassen en flippet vikar med langt skæg og bare tæer, og det giver Lars modet til at håbe og tro på andet end det han plejer.

Morten Ramsland rammer plet med denne fortælling, den er superskarp, barsk og brutal. Der er en snert af sort humor der samler den lidt triste, men ikke usædvanlige barndomshistorie – for du genkender dem sikkert, når du møder dem – drengene fra Paradishaven.

Morten Ramsland har tidligere skrevet succesromanen ”Hundehoved” fra 2005 – og jeg må indrømme af ”Sumobrødre” slår ”Hundehoved” med flere længder. Bravo!

Morten Ramsland, Sumobrødre, Rosinante, 2010, 256 sider

  • Pingback: Min meget pinlige tudse-fobi | Kolonien()

  • H.Romme

    Jeg satte stor pris på hundehoved. Original anderledes.
    Men Sumobrødre. Det er noget af det ringeste, jeg længe har læst. Forventningen glæde var absolut den største.