// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jussi Adler-Olsen: Små diskrete drab
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Jussi Adler-Olsen: Små diskrete drab

Skrevet af den 3. juni 2019 – 16:00Ingen kommentarer

Mens vi venter….

Midt i juni udkommer Jussi Adler-Olsens nye bog og for os, der næsten ikke kan vente, er der udkommet en fin lille bog, med et par af Jussi’s kriminoveller.

”Små diskrete drab” består af to kriminoveller, der hver især indeholder myrderier, hemmeligheder og et klædeligt strejf af humor.

I ”Små diskrete drab” skal man passe på, hvad man siger højt i frisørsalonen. Det kunne jo være, man fik sit ønske opfyldt om at få ryddet den irriterende ægtemand af vejen. Det giver i hvert fald gode idéer til den nyskilte Lars, der mangler penge og som godt kunne overtales til at gøre damerne en tjeneste.

I den anden novelle: ”Sprækken”, findes et ældre ægtepar myrdet. Og vi, som læsere, får langsomt historien trævlet op og finder ud af, at man skal helt tilbage til slutningen af Anden Verdenskrig, for at opklare det dobbeltmord, der er ved at drive kriminaldetektiv Bernd Schmidt til vanvid.

Lidt krimi-godter til krimifans.

Jussi Adler-Olsen, Små diskrete drab, Politikens forlag, 114 sider, 2019