// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ed og Kate Douglas: Din campingbog
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Livsstil

Ed og Kate Douglas: Din campingbog

Skrevet af den 11. april 2010 – 18:01Ingen kommentarer

Foråret lokker med udendørs aktiviteter, lys og luft. Har du planer om at udforske naturen og være ude for alvor – måske ligefrem bruge din ferie på at være derude – i naturen, så kan du finde inspiration i bogen ”Din campingbog” fra Nyt Nordisk Forlag.

Her menes ikke camping – som i campingvogn, på 5 stjernede campingpladser med restaurant, swimmingpool og boblebad. Nej, denne campingbog er friluftsliv, bål, soveposer, stjernehimmel og åben ild. Bogen giver gode råd til indkøb af udstyr – hvad skal man tage med og hvad skal man lade blive hjemme.

Den bærbare og mobiltelefonen kunne måske også trænge til en velfortjent pause, fra et hektisk hverdagsliv. Sluk og lad de enkle ting fylde, lev lidt langsommere og stik af – ud i naturen.

Inden turen kan det være godt at få afklaret forventningerne og finde ud af hvilken type camping der tiltaler dig. Hvor skal man hen? Hvordan kommer man af sted? Hvilken oppakning og hvilke indkøb er vigtige for lige netop din tur.

Her finder du også gode råd til hvad du skal gøre i tilfælde af bjørneangreb og hvad du kan gøre for at holde maden henholdsvis kold eller varm.

Bedste afsnit er siderne med opskrifter og næsten alt smager jo bare bedre i den fri natur efter en lang dag i den friske luft. Selv et branket snobrød og pulverkaffe glider ned i første parket til en solnedgang. Personligt ville jeg gå efter bananfritter med ahornsirup, mums!

Bogen er oversat fra amerikansk og det bærer den præg af.

Ed og Kate Douglas, Din campingbog, Nyt Nordisk Forlag, 2010, 192 sider