// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kristen Roupenian: Kattemenneske og andre fortællinger
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Noveller

Kristen Roupenian: Kattemenneske og andre fortællinger

Skrevet af den 10. maj 2019 – 06:16Ingen kommentarer

“Kattemenneske og andre fortællinger” af den amerikanske forfatter Kristen Roupenian er en af de mest geniale novellesamlinger, jeg længe har læst.

Titelnovellen “Kattemenneske” blev et fænomen, da den blev bragt af magasinet The New Yorker – den gik viralt og blev læst af over en million mennesker. Og det forstår jeg godt. Novellens temaer om køn, magt, sex og krakelerede drømme skriver sig direkte ind i den aktuelle MeToo debat. Og i vores underbevidsthed.

Novellesamlingen er Kristen Roupenians debut. Den består af 12 noveller, der beskriver bæstet i os alle. Da jeg havde læst dem, kunne jeg ikke få dem ud af hovedet igen. Temaerne spænder vidt – miskommunikation, magtmisbrug, dødsangst, narcissisme, ondskab, egoisme, svigt, fejhed. Menneskets allermørkeste drifter slippes uden nåde løs i novellerne, der med ubehagelig og skræmmende nøjagtighed viser os alt det, vi ikke ønsker at se.

Alle novellerne er fremragende. I særdeleshed den sensationelle “Kattemenneske”. Her møder den unge, smukke universitetsstuderende Margot den noget ældre og overvægtige Robert i den kunstbiograf, hvor hun arbejder. En flirt starter og intensiveres via sms. Robert er ældre og spændende, han virker kærlig og omsorgsfuld. Han har sågar to katte. Eller har han?

Margot bygger et urealistisk drømmebillede op om Robert, som krakelerer da de to mødes for at gå på date. De kender alligevel ikke hinanden så godt, som de troede. De er vidt forskellige – hun fra et intellektuelt miljø – han fra en lavere social klasse og uden uddannelse.

På deres date viser det sig, at der absolut ingen kemi er imellem dem. Men Margot forsøger konstant at forklare, eller rettere bortforklare, den manglende kommunikation, så drømmebilledet ikke splintrer. Med knivskarp præcision beskriver Roupenian, hvordan Margots følelser svinger himmelhøjt op og derefter helt ned i den dybeste afgrund i løbet af sin korte kurtisering af Robert. Hvordan, hun i håbet om at fastholde sit drømmebillede, sågar går i seng med ham, selvom hun ikke har lyst.

Mesterligt fanger Roupenian de følelser, som de fleste unge, der har været på en dårlig date, har oplevet. Jeg er dybt imponeret over den underspillede, men knivskarpe følelsesdissektion, som Roupenian leverer. Effektivt dramatiserer hun det komplekse samspil, der opstår imellem to usikre mennesker, hvis fejlfortolkninger og fortielser gør det umuligt for dem at mødes som de sammensatte mennesker, de er.

“Ikke at hun var bange for, at han ville prøve at tvinge hende til noget mod sin vilje, det var mere det, at hvis hun insisterede på at stoppe nu, efter at have presset så meget på, ville hun bare virke forkælet og ubeslutsom, ligesom hvis hun havde bestilt noget på en restaurant og så ombestemte sig og sendte maden tilbage, når den kom ind.”

Underspillet retorik i verdensklasse. Roupenian lader det være op til læseren, hvem, der, om nogen, har skylden for det forfærdelige samleje, som den håbløse date ender med. Den forkælede og arrogante Margot? Eller den overvægtige, forsmåede Robert? Læs selv, og se hvad du synes.

Ud over den sublime “Kattemenneske” byder novellesamlingen også på den rystende fortælling “Slemme Dreng”, hvor et par, der keder sig begynder at lege så voldsomt og perfidt med en af deres venner, som har kærestesorger, at det ender med drab. I gyser-eventyret “Spejlet, spanden og den gamle lårbensknogle” bliver en kvindes narcisisme fremstillet, så hårene rejser sig på kroppen. I “Natløberen” møder vi hamrenede uhyggelig afrikansk overtro, og i “Sild i en tønde”, ønsker den 10-årige Marla sig noget ondt til sin fødselsdag. Og det får hun.

Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne virtuose genistreg og glæder mig uhæmmet til at læse mere af den fænomenale Roupenian.

Jeg kan kun anbefale alle at kaste sig over “Kattemenneske”. Især, hvis man kan lide bidende skarpe novellesamlinger, der sætter menneskets mørke sider under lup. Du skal dog være advaret om søvnløse nætter, hvor hjernen arbejder på højtryk på at bearbejde de mange barske temaer og knivskarpe psykologiske iagttagelser, som bogen leverer. Der er nemlig stor risiko for, at du undervejs møder nogle af dine egne allermørkeste sider.

Kristen Roupenian: Kattemenneske og andre fortællinger, Gyldendal, marts 2017, 254 sider. Oversat til dansk af Louise Ardenfelt Ravnild.