Digteren, filmmanden og cykelsportsaficionadoen Jørgen Leth er en træt gammel 81-årig mand, der – som han selv skriver – er i gang med et langtrukkent forfald. Det står klokkeklart når man læser Leths nyeste digtsamling “Det bliver ikke væk”, hvor dele af bogstaverne i titlen på forsiden netop er væk. I et tv-interview om digtsamlingen fornylig virkede Leth forbavsende frisk og åndsnærværende, men helt generelt går det ned ad bakke og i digtsamlingen skuer Leth da også hovedsageligt tilbage og gør status.

Uden at være ekspert i digte, så står det i hvert fald klart, at Leths digte ikke længere har den saft og kraft kombineret med Leths fænomenale evne til at se uhyre mange ting i helt almindelige ting og dagligdags begivenheder, som de tidligere har haft. Hans mest kendte digtsamling, “Sportsdigte” fra 1967, blev genudgivet sidste år, og her var en hel anden vitalitet. Men det er i og for sig fint nok. Jørgen Leth er en 81-årig mand, der dermed har levet længere end den gennemsnitlige danske mand. Og det afspejler digtsamlingen naturligvis.

Det gode ved Jørgen Leth er, at han er så mange ting. Nogle dyrker hans film. Nogle dyrker hans fortællinger om fortidens cykelryttere. Nogle dyrker hans analyse og iagttagelser af nutidens cykelryttere, og andre igen dyrker hans digte eller bare Jørgen Leth som “fænomen”. For det er vel hvad han især de senere år er gået hen og blevet. Et fænomen. Ikke mindst takket være radioprogrammet “Spørge-Jørgen”, hvor man har kunne spørge Jørgen om alt.

Med digtsamlingen minder Jørgen os om hvor han startede. Hvad det var han først var. Altså efter en cykelgal aarhusiansk dreng. Så var han digter. Og det er han stadig. Under alt det andet, som han siden hen blev. Eksempelvis hele Danmarks guide gennem Frankrigs landskaber hvert år i juli i forbindelse med Tour de France. Og det skal han faktisk ikke være mere. Og det er vel egentlig også meget godt. For Jørgen havde ikke længere fysikken til at komme op i kommentatorboksen og havde måske heller ikke lige helt styr på hvilke ryttere der var med og hvilke, der havde valgt ikke at stille til start i verdens hårdeste cykelløb. Men sådan går det jo, når man ældes. Og med digtsamlingen her erkender og forliger Jørgen Leth sig med sit forfald. Digtsamlingen er derfor en glimrende udgangsreplik for fænomenet Jørgen Leth.

Jørgen Leth: Det bliver ikke væk. Gyldendal, 2019. 57 sider.