// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ole Henriksen: Det skal føles godt
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Selvhjælp

Ole Henriksen: Det skal føles godt

Skrevet af den 7. januar 2019 – 06:27Ingen kommentarer

Creme-kongen Ole Henriksen er i dag glad fra morgen til aften. Glad for sin partner, glad for sit liv, glad for sin krop, glad for sine medmennesker. En glad mand, der i denne bog giver god råd til hvordan vi andre kan blive lidt gladere.

Ole Henriksen har ikke altid været så glad, som han er i dag. Faktisk tværtimod. Det var ingen dans på roser at være en spinkel dreng med hang til sit eget køn i ungdomsårene i Nordjylland. Det var heller ingen dans på roser at etablere sig som hudplejer i Hollywood. Men Ole Henriksen klarede den.

Bogen kombinerer Ole Henriksens livshistorie med Ole Henriksens god råd og livsfilosofier. En fin måde at skrue det sammen på. Livshistorien giver rådene mere troværdighed, fordi man kan se hvor rådene kommer fra og hvordan Ole Henriksen selv har brugt rådene.

Hvis man ikke fra starten stiller sig på bagbenene over for Ole Henriksens væremåde og person, så er bogen faktisk ganske fin. Her er faktisk ikke tale om lommefilosofiske og lettere ligegyldige betragtninger, men om en mand, der har tænkt lidt dybere over tingene. Når det er sagt, så er Mr. Henriksen fra Hollywwod og derfor bliver det til tider lige lovlig teatralsk og fluffy. Men hvis man kan leve med det, så er “Det skal føles godt” et dejligt skud positivt energi fra glade Ole.

Ole Henriksen og Tina Jøhnk Christensen: Det skal føles godt. Politikens Forlag, 2018. 312 sider.