// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Angela Marsons: Onde spil
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Angela Marsons: Onde spil

Skrevet af den 7. januar 2019 – 08:02Ingen kommentarer

Det er så dejligt, når man virkelig glæder sig til en bog fra en forfatter, og forventningerne fra start bliver indfriet.

Onde spil er Angela Marsons anden krimi oversat til dansk, og hvor jeg blev positivt overrasket over hendes debut Tavse skrig, kan jeg ikke få armene ned af ren begejstring over Onde spil.

En voldtægtsforbryder bliver fundet brutalt stukket ned, og morderen bliver hurtigt fundet af kommissær Kim Stone og hendes folk. Men sagen er ikke ligetil, for hvem trækker i trådene som en professionel dukkefører?
Snart findes endnu et offer for en hævnakt, og Kim Stone kan mærke, at der er ugler i mosen. Hun ved bare ikke, om det skyldes hendes manglende sociale evner, eller om hendes intuition er rigtig.

Sideløbende har Kim Stones team fanget en forfærdelig børnesexforbryder og opdaget, at den anklagede ikke var alene. Det kræver en stor indsats fra hele holdet at finde ud af, hvem der har mishandlet de to små piger, og hvem der for alt i verden prøver at skjule det.

Onde spil er en bog, du læser på en eftermiddag. Der er uventede plottvist og interessante karakterer hele bogen igennem. Man skal helt hen til slutningen af bogen, før alle ender mødes. Kim Stone er en karakter, som man trods hendes særegne enspænderliv kommer til at holde meget af. Ligesom i Tavse skrig bliver mere og mere af Kim Stones liv afdækket, og det giver bogen en rigtig god fylde. Flere bøger fra Angela Marsons, tak!

Se også anmeldelsen af Angela Marsons første bog Tavse skrig

Angela Marsons: Onde spil, Forlaget Jentas, 384 sider, januar 2019