// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sigurd Barret: Sigurd fortæller bibelhistorier
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Sigurd Barret: Sigurd fortæller bibelhistorier

Skrevet af den 11. april 2010 – 17:31Ingen kommentarer

Der er noget fascinerende over de gamle bibelske fortællinger, men det er ikke ligegyldigt, hvordan de formidles. Mange børn holder også af de gamle historier og skal de serveres spiseligt med plads til smil og snak og spørgsmål – så er det Sigurd du skal have fat i.

Sigurd fortæller bibelhistorier – er en ny bog med udvalgte bibelfortællinger, der med sine fantastiske illustrationer af Jeanette Brandt, virkelig rammer plet hos de mindste. Til historierne hører en sangbog og en dvd med 24 afsnit, hvor Sigurd fortæller bibelhistorier for tøjdyret Snapper, der stiller nysgerrige spørgsmål.

Sigurds fortællinger bærer præg af hans uhøjtidelige og humoristiske fortællemåde. Der er 24 udvalgte fortællinger, der trækker en fin tråd igennem det nye og det gamle testamente. Han har arbejdet tæt sammen med en håndfuld præster, men der er ikke noget forkyndende over fortællestilen i bogen.

Man behøver ikke være troende, for at videregive historierne til sine børn. Mange af værdierne i vores kultur bygger på kristendommen, vores mærkedage bærer præg af den kristne tro og historierne i sig selv er helt fantastiske, med plads til store spørgsmål, til undren og eftertanke.

Sigurd Barrett gør et formidabelt job med denne formidling, der giver et billede af det kristne budskab. Her i huset har børn på 2 og 5 år været meget begejstrede for sangene, historierne og ikke mindst dvd afsnittene med Snapper. Jeanette Brandt supplerer virkelig historierne godt med fantasifulde og farverige tegninger.

Sigurd rejser rundt i hele landet og fortæller bibelhistorier. Tjek hans hjemmeside for mere information.

Sigurd Barrett, Sigurd fortæller bibelhistorier, Politikens Forlag, 2010, 277 sider