// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Michael Strunge: Min krop er tung af drøm
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Lyrik

Michael Strunge: Min krop er tung af drøm

Skrevet af den 6. februar 2019 – 06:57Ingen kommentarer

I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning har forfatteren og digteren Caspar Eric samlet et udvalg af Strunges stærkeste digte i værket “Min krop er tung af drøm”. Caspar Eric har udvalgt digte fra hele Strunges forfatterskab, der strækker sig fra 1978-85, hvor Strunge begik selvmord.

Michael Strunge var en af de vigtigste digtere i den generation af dansk poesi, som blandt andet er blevet kaldt firserdigtere eller punkpoesi. Perioden regnes som begyndelsen af postmodernismen i dansk litteratur. De senere år har Strunge desværre været overset og måske endda misforstået. Det råder Caspar Eric råd på med det fremragende og repræsentative udvalg af Strunges sublime poesi.

I bogens interessante efterskrift begrunder Eric, hvorfor det er relevant at udgive et nyt Strunge-udvalg samtidig med, at han giver os nøglen til hans disponering af bogen – en nøgle, som raffineret åbner op for et forfatterskab, der stadig er hamrende aktuelt. Man kan derfor med fordel læse efterskriftet først.

“Jeg har forsøgt at bygge denne bog op som en krop af drøm. Som en organisme, der hele tiden morfer og forskyder sig, og som skaber forbindelse mellem forskellige perioder i Michael Strunges forfatterskab. Derfor begynder og ender udvalget også med to af mine yndlingsdigte fra Skrigene! Det er digte, der for mig taler direkte ind i 2018, men som også synes at vise os en knækprosaisk og direkte politisk side af Strunge, som i de seneste år er gledet i baggrunden til fordel for idéen om ham som en surrealistisk digter, der skriver digte om cancercola.”

Og jeg kan kun give Caspar Eric ret. Strunges digte fortjener på alle måder en genlæsning. Den afmagt, som Strunge følte er stadig sørgeligt aktuel. Digtene kredser om det moderne menneskes rådvildhed og fremmedgørelse overfor det teknologiske samfund – et samfund, hvor kløften mellem mennesker bliver større i takt med, at vi mister os selv. Længslen efter nærhed er massiv. Menneskene skildres som skygger, der færdes i mørke, ødelagte byder, som diffuse uhåndgribelige fragmenter.

Der er intet håb og uhyggen, ensomheden, forureningen, opløsningen og desillusionen lurer alle vegne. I digtet “Skyerne drømmer om mælk og sukker”, drømmer skyerne om at blive forvandlet til regn, så de kan blive en del af grundvandet, og dermed ende med at blive brugt som vand til te:

“Jeg er ikke selv nogen person, jeg er nærmest en tilstand i stil med de drejende tumlende skyer, der bærer på vand og snavsede drømme, og besvimer af og til, for at sove lidt i jorden eller blive kogt til te. Ja, skyerne drømmer om mælk og sukker, jeg kender dem på deres flyv, jeg har hørt dem hviske deres venlige ambition, til mig om natten mens de rev efter månen. Om dagen leger de vejrudsigt, og kæler med solen eller gemmer den, for dens krævende publikum, der altid peger af den. Hvem ville finde sig i sådan en arbejdsdag?”

Skyerne drømmer altså om varme og sødme – alt det, der mangler i det moderne samfund. Alt det som det ensomme individ længes efter. Det er sublimt, stærkt og vemodigt.

Flere af digtene er udformet som prosa. Strunge anvender altså ikke konsekvent brudte linjer, som er mest karakteristisk for digte. Alligvel er alle digtene meget lyriske, fordi de altid indeholder digterjegets følelser, observationer og refleksioner. Mest iøjnefaldende for digtenes sproglige udformning, er Strunges righoldige anvendelse af metaforer og sammenligninger, og det kan gøre digtene lidt utilgængelige. Nogle af metaforerne er direkte uigennemskuelige, men de fleste er rammende og enormt tankevækkende.

Strunges digte er fuldstændig forrygende og de er sublime udtryk for et dybt splittet digterjegs oplevelser i en totalt atomiseret verden. Det er poetisk dystopi, når det er allerbedst. Læs, læs, læs!

Michael Strunge (1958-1986) tegnede gennem hele sit forfatterskab ikke blot et billede af sig selv, men en hel generation. En generation af unge mennesker, der følte en stor vrede og afmagt overfor samfundet, overfor almindeligheden og normerne. Gennem hele sit forfatterskab identificerede Strunge sig med outsideren i samfundet, men punkeren og poeten. Men han var også kærlighedens, sorgens og livets digter.

Michael Strunge: Min krop er tung af drøm, digte i udvalg af Caspar Eric, Gyldendal, november 2018, 176 sider.