// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Finn Janning: Du er (ikke) min?
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Finn Janning: Du er (ikke) min?

Skrevet af den 28. marts 2010 – 18:09Ingen kommentarer

Endnu en bog om den svære kærlighed. Men denne skiller sig alligevel lidt ud. Den er skrevet af en mand, hovedpersonen er en ung mand, og den som er utro mod sin ægtefælle er en kvinde.

Emil er en sød og charmerende singlefyr sidst i tyverne, som forelsker sig i Malou. Hun er gift, bor i et stort hus, og er mor til to drenge. Og så er hun Emils kollega. Bogen tager sin start, der hvor den også slutter, og det betyder, at man som læser næsten kender slutningen. Men det fungerer, det er med til at skabe en vis spænding.

Primært er bogen en rejse gennem Emils følelser. En rejse hvor han godt ved at sandsynligheden for at Malou forlader sin mand er minimal, og hvor han vælger at tage hvad han kan få af sex, kaffe og samtaler med Malou. Emil svinger mellem at ville det hele med Malou til at ville afslutte forholdet.

Temaet “umulig kærlighed med en som er afsat til anden side” har man læst om før, det nye er, at det er en mand (Malous ægtefælle) der gang på gang bliver svigtet og forrådt og som på mærkeligvis næsten stiltiende accepterer det. Måske af hensyn til børnene? Desværre hører vi bare ikke så meget til ham. Det kunne ellers have været interessant.

Finn Janning er født i 1974, han bor og arbejder i Barcelona. Han har studeret filosofi, litteratur og økonomi. Han har tidligere udgivet fagbøger.

Finn Janning, Du er (ikke) min?, Politikens Forlag, 208 sider, Marts 2010.