// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Karen Blixen: Om ægteskab
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Erindringer

Karen Blixen: Om ægteskab

Skrevet af den 25. december 2018 – 10:00Ingen kommentarer

Identitetskonflikter er et omdrejningspunkt i mange af Karen Blixens historier. Hun voksede op i en tid, hvor kvindens egen frigørelse var i direkte strid med normen om at lade sig definere af en mand. Og hvor en længsel efter at være fri, kolliderede med ønsket om at blive elsket og begæret. Der er ingen tvivl om, at Karen Blixen var atypisk for sin tid, og jeg har altid beundret hendes holdning til ligestilling mellem kønnene.

Gennem uddrag fra Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr giver Karen Blixen os to symbolske fortællinger om ægteskab og kærlighed. To kvinder der netop er blevet gift og som på hver deres måde kommer til kort med det, de havde forestillet sig af ægteskabet og dem selv. Selvom historierne er fra en svunden tid, er problemstillingerne i historierne relevante.

Gyldendals nye miniserie Kolibri er den perfekte gave i alle henseende. For selvom bøgerne i serien er mindre end de fleste bøger, er de skrevet af store forfattere med noget på hjerte. Har du aldrig før læst Karen Blixen, er dette en god lille smagsprøve.

Hver bog i Gyldendals nye serie Kolibri er en lille, komplet læseoplevelse med udvalgte fortællinger, uddrag og essays, og så koster den kun 49,95 kr. (vejl.)

Karen Blixen: Om ægteskab, Gyldendal, 64 sider, november 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.