// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Troels Kløvedal: Om drømme
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Erindringer, Rejsebog

Troels Kløvedal: Om drømme

Skrevet af den 23. december 2018 – 10:00Ingen kommentarer

Troels Kløvedal er om nogen personificeringen af at realisere sine drømme. I små uddrag fra flere af hans bøger, minder han os med sin store eventyrlyst om at følge vores egne drømme. Hvilket han gør med en helt speciel energi og livsglæde, der ikke kan undgå at smitte af på læseren.

Som den fantastiske fortæller han er, sætter han gang i drømmene hos alle, der læser hans bøger. Med et er vi ikke længere i et vinterkoldt Danmark, men under en bagende sol ombord på Nordkaperen i det caribiske hav.

Troels Kløvedal er stor fortaler for, at man skal udleve sine drømme og ikke vente. Hvor mange går ikke og drømmer om et eventyr, der aldrig bliver til noget? Eller endnu værre, venter så længe med at realisere den, at det ikke længere giver den lykke, man havde håbet på. Troels Kløvedal har altid fulgt sine drømme, og som han så fint skriver; ”Kunsten ved livet er at få drømmene og virkeligheden til at passe sammen.”

Gyldendals nye miniserie Kolibri er den perfekte gave i alle henseender. For selvom bøgerne i serien er mindre end de fleste bøger, er de skrevet af store forfattere med noget på hjerte. Har du aldrig før læst Troels Kløvedal, er dette en god lille smagsprøve.

Hver bog i Gyldendals nye serie Kolibri er en lille, komplet læseoplevelse med udvalgte fortællinger, uddrag og essays, og så koster den kun 49,95 kr. (vejl.)

Troels Kløvedal: Om drømme, Gyldendal, 64 sider, november 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.