// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Grarup: And then there was silence
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Coffee Table-bog, Fotodokumentar

Jan Grarup: And then there was silence

Skrevet af den 6. november 2018 – 07:58Ingen kommentarer

Det dybe, hule dunk fra den store, tunge bog, der lukkes og lægges til side efterfølges af stilhed. En dyb refleksiv stilhed over den uendelige sorg, den ubærlige ondskab og krigens uhyrlige brutalitet, som billederne i Jan Grarups monomentale fotobog har manet frem. Og det er ikke bare tanker bogens skildringer af den stille gru bringer frem. Det er også tårer.

Gennem flere end 30 år har den internationalt anerkendte reportagefotograf Jan Grarup rejst rundt i alverdens brændpunkter. Blandt andre Darfur, Tjetjenien, Gaza, Afghanistan, Irak, Centralafrika, Haiti og Rwanda. Her har han med sit kamera indfanget og skildret de hjerteskærende menneskeskæbner, der er fanget i krigs- og katestrofezonernes uhyrlige rædsler, død, ødelæggelse og fattigdom.

Jan Grarups eminent visuelt stærke skæbnebilleder har været bragt i nyhedsmedier over hele verden, og han er den danske fotograf, der har vundet flest danske og internationale priser. I værket “And then there was silence” har han samlet nogle af hans mest ikoniske billeder.

Værket er på alle måder et tungt bekendtskab. Det vejer cirka 5 kilo, og vi finder næsten ingen lyspunkter i det dystopiske katalog over menneskets uforfalskede ondskab og ulidelige lidelse. Værkets titel refererer til den stilhed, som Jan Grarup frygter allermest – den tunge, rædslens stilhed, der følger både før og efter katastrofen, (folke)mordet, bomben, jordskælvet. Stilhed før storm. I bogens engelske forord skriver han:

“And then there is the silence of horror, a silence with a taste so cold and hard. I’ve met that silence in places around the world where everything has gone wrong – in those seconds before it all went wrong. It is that silence I carry closest, and it has always been my greatest enemy. I have experienced the worst of conflicts, the ugliest of wars, and the deepest of grief. I have lived within the noise and inferno of chaos, but the silence before and after is the absolute worst for me.”

Det er netop denne dystre og truende stilhed, der folder sig ud over bogens mere end 400 sider. For eksempel på billedet på side 228, hvor vi ser en sudanestisk kvinde, der vandrer gennem et uendeligt goldt landskab sammen med sine to små børn. Alt er øde – den nære vegetation er hugget ned, krigen har tydeligvis opbrugt alle menneskelige såvel som miljømæssige ressourcer. Håbløsheden emmer ramt. Og beskueren efterlades med den hæslige stank i næsen og den rungende stilhed i ørerne.

Eller på det fuldstændig gruopvækkende foto på side 415, der viser 23 civile mænd, kvinder og børn, der er blevet nedslagtet af ISIS. Nedslagtet på det, der engang var et trygt fortov i byen Mosul, et fortov, hvor der før var liv, handel og hverdag. Her møder vi nu kun død, en afbrændt bil og sønderskudte huse, og de 23 lig, som ligger til grufuldt skue. Der er absolut intet spor af liv. Beskueren gøres til øjenvidne og må stille sig selv spørgsmålet – hvorfor? Og kunne det være forhindret? Har vi et ansvar?

Bogens titel referer også til den stilhed, der har været efter, at man har forsøgt at råbe verden op, og gøre opmærksom på lidelserne. Selv siger Jan Grarup, at det ikke er en nemt læst bog. At det ikke er en bog, der får dig til at føle dig godt tilpas. Til gengæld håber han, at hans billeder kan engagere og tale til vores følelser. At billederne kan stille spørgsmål, som forhåbentlig vil afkræve et svar.

Grarups billeder stiller sig på skuldrene af årtiernes dygtigste reportagefotografer, der har fotograferet de stumme rædsler i alverdens krigszoner. Det være sig den berømte ungarnsk-amerikanske krigsfotograf Robert Capa (1913-1954), der er verdenskendt for billedet “The Falling Soldier”, den faldende soldat, som blev taget i 1936 under den spanske borgerkrig. Eller den vietnamesiske-amerikanske fotograf Nick Uts billede af den lille nøgne pige, der flygter fra de amerikanske styrkers napalmbombardement i Vietman.

Jan Grarups billeder er intense og næsten ubærligt engagerende. Han mestrer reportagefotografiet i en sådan grad, at man har fornemmelsen af, at have været med på rejsen. Derfor danner man selv de mellemliggende rædselsbilleder på nethinden. Det er meget stærkt.

“And then there was silence” er et værk, som alle bør have stående, så det kan tages frem i ny og næ og minde os om, hvor uendeligt vigtigt medmenneskelig forståelse, næstekærlighed og internationalt engagement er. Og at krig er så rædselsfuldt, at det ikke kan beskrives ord.

Selv har Jan Grarup måttet betale en høj personlig pris for at bringe os disse vidnesbyrd. Han har haft flere stresssammenbrud og er diagnosticeret med PTSD. Familielivet har ikke kunnet holde til de mange rejser, og den alt for tunge bagage, som fotografen gang på gang har hjembragt.

Spørgsmålet er om Grarups billeder være med til at ændre verden? Lad os håbe det!

Jan Grarup: And then there was Silence, Book Lab, 471 sider, vægt 4676 gram, September 2017. 2. oplag forventes til levering ultimo november 2018.