// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Stig Wølch Jørgensen og Ellen Stampe: Tilst-sagen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Konspirationer, Samfund

Stig Wølch Jørgensen og Ellen Stampe: Tilst-sagen

Skrevet af den 8. februar 2010 – 21:58Én kommentar

29. december 2001 blev to mænd skudt og dræbt af politiet i Århus-forstaden Tilst. Sammen med fire andre kammerater kørte de rundt i sneen i store firhjulstrækkere og lavede ballade. Da en politipatrulje ankommer til stedet kører mændene ind i politibilen med to biler fra hver sin side. Det får betjentene til at føle sig truet på livet. De står derfor ud af bilen og affyrer mindst 12 skud i den efterfølgende dramatiske kamp.

Så langt så godt. Men så hører enigheden også op. Den ene af forfatterne, Stig Wølch Jørgensen, er far til den ene af de to dræbte og bogen handler om faderens kamp for at bevise, at politiet og statsadvokaten dækker over hinanden og at tingene ikke foregik som politiet beskriver den skæbnesvangre nat.

Forfatterne har fået adgang til alt materiale i sagen, og citater fra afhøringsrapporter opremses således side op og side ned, mens de kommenteres undervejs. Ligeledes citeres der hyppigt fra tekniske rapporter og afgørelser.

Det lykkes aldrig bogen at føre bevis for bare den mindste flig af urent trav og man kan ikke undgå at sidde tilbage med sympati for de to betjente, hvis lod det var at stå ansigt til ansigt med forbryderne den nat i Tilst. De passede bare deres arbejde. De havde ikke stjålet bilerne.

“Tilst-sagen” var en kolossal skuffelse. Min forventning var en journalistisk objektiv bog, hvor man havde kortlagt sagen, der faktisk er ret interessant. Men i stedet var det et konspiratorisk korstog, hvor der på intet tidspunkt stilles spørgsmålstegn ved forbrydernes handlinger. For det er vel ikke i orden at forsøge at køre to politibetjente ned? Og ingen betjent trækker vel sin pistol med mindre han virkelig er på skideren? Anklagerne og mistænkeliggørelsen rettes hele tiden mod “systemet” uden at forfatterne på noget tidspunkt stopper op og foretager bare et gran af selvransagelse.

Stig Wølch Jørgensen og Ellen Stampe, Tilst-sagen, 233 sider, 2009, Whistleblower.

  • Benjamin Thöfner

    Kære Andreas Krog. Har overværet retsmøderne i landsretten ? Har du hørt betjentenes ændrede forklaringer ? Højst sandsynligt ikke, for så ville du ikke have den opfattelse af sagen som du har. Vi har i Danmark et Politi som åbenbart aldrig begår fejltagelser og når de alligevel gør, får de lov at undersøge sig selv, trampe på retfærdighedsbegreberne og lyve til højre og venstre hvis det er nødvendigt for at slippe for straf og sanktion. Løgstør-sagen er et andet godt eksempel. Bl.a. med en statsadvokat der skulle føre en sag mod to gamle kollegaer og en retsmediciner der efter at have arbejdet sammen med politiet i 14 år blev fyret fordi han i tv-udsendelsen om sagen udtalte at politiet med al sandsynelighed var skyld i den unge mands død. I Tilst-sagen blev den ene af de unge mænd skudt på klods hold ind gennem sideruden. Det viser retsmedicinske undersøgelser. Alligevel forklarer betjenten at han stod foran bilen. En anden ung mand blev der skudt efter mens han LØB væk for gerningsstedet. Betjenten kan ikke forklare at patronhylstrene er fundet et andet sted en der hvor han stædigt fastholdt at befandt sig. Jeg orker næsten ikke at fortsætte … Holdingen til kriminelle i vores samfund er jo, at de er en slags undermennesker, som ikke har / bør have samme rettigheder som os andre. Hvad så hvis betjentene har skudt et par HA-aspiranter, skide værd med dem, – det er jo det som folk tænker. Egentlig har jeg bare ondt af folk med den slags holdinger men jeg har især ondt af dem som disse holdinger går ud over. SIC TRANSIT GLORIA MUNDI.