// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Oliver Bottini: Mord i zen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Oliver Bottini: Mord i zen

Skrevet af den 7. marts 2010 – 23:34Ingen kommentarer

Mord i zen er det første bind i serien om den 42-årige lettere alkoholiserede single og politibetjent Louise Boni. Kulissen er Sydtyskland på grænsen til Frankrig, og årstiden er vinter med sne og kulde. Og hvis der er noget Louise Boni ikke er så begejstret for – så er det sne. Hendes teori er, at der oftest følger en uheldig hændelse, når det har sneet. Hendes mand forlod hende, da der var sne, hendes bror omkom i sneen, og Louise Boni slog engang en mand ihjel, mens der var sne.

Det er egentlig ikke så sært, at hun ikke har tillid til den hvide nedbør, og derfor er hun ikke videre motiveret for at drage afsted på job, da hun bliver bedt om at rejse til Liebau, hvor en kutteklædt fyr futter rundt i byen i sandaler – i sne. Kutteklædte fyre er ikke populære i byen – så nogen må gøre noget.

Buddisme, mord, forsvunde børn, skyderier og uregelmenteret politisamarbejde på tværs over grænsen til Frankrig er nogle af kodeordene i Mord i zen.

Størstedelen af det danske anmelderkorps har taget godt imod Mord i zen, og Louise Boni er skam også en glimrende hovedperson med hang til at krydre sit liv med alkohol og mænd, men desværre var Mord i zen ikke helt spændende nok, og var alt i alt en lidt for lang vandren i sneen.

Oliver Bottini er født i 1965. Han er opvokset i Nürnberg, har studeret tysk litteratur, og har modtaget den store tyske krimipris – Deutscher Krimi Preis. Mord i zen er hans første kriminalroman oversat til dansk. På tysk er der foreløbig udkommet yderligere tre.

Oliver Bottini, Mord i zen, People´sPress, 2010, 300 sider, Oversat fra tysk af Henrik Andersen.