// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jamie Oliver: Jamie i Italien
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Mad og drikke

Jamie Oliver: Jamie i Italien

Skrevet af den 22. november 2018 – 07:27Ingen kommentarer

Det er over 25 år siden, at Jamie Oliver for alvor forelskede sig i Italien og italiensk mad. Så det er helt naturligt for ham at dykke ned i de klassiske italienske opskrifter og servere dem, på fineste vis i sin nye bog: Jamie i Italien.

Han har dedikeret bogen til sine to gode venner, de legendariske kokke Gennaro Contaldo og Antonio Carluccio, som vi også kender fra mange skønne tv-programmer.

Jamie har rejst rundt i landet og opsøgt lokale opskrifter, været i køkkenet med de italienske nonna’er (bedstemødrene), som for alvor kender tips, tricks og hemmelige ingredienser.

Bogen er virkelig en favnfuld lækre opskrifter, lige fra de enkle antipasti, pastaretter, simremad, men også med klassikere som fyldt pasta, gnocchi, bagværk og grønne salater.

Hver opskrift har en lille introduktion til retten, en liste med ingredienser, en god beskrivelse af fremgangsmåden og en ernæringstabel med fordelingen af kalorier, fedt, protein osv.

Billederne i bogen er virkelig skønne og får mundvandet til at løbe. Dog savner jeg at vide hvad retten hedder på italiensk, så der ikke bare står: spagetti med blæksprutter.

I bogen er der også flere små afsnit, hvor Jamie møder de italienske bedstemødre og hvor han har lokket en af deres rigtig gode opskrifter ud af dem. Det bidrager med den helt rette stemning og giver en helt forfærdelig trang til at rejse til italien.

En rigtig lækker opskriftsbog der virkelig kan anbefales.

Jamie Oliver, Jamie i Italien, Lindhardt og Ringhof, 2018, 405 sider

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.