// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Max Bendixen: Verdensdamen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi

Max Bendixen: Verdensdamen

Skrevet af den 4. oktober 2018 – 13:03Ingen kommentarer

Det kan godt være, at navnet Elisabeth Jerichau-Baumann ikke siger dig så meget. Men du kan roligt lære hende bedre at kende.

Elisabeth Jerichau-Baumann var den første kvindelige kunstner i en fuldstændig mandsdomineret verden. En frigjort og udadskuende kvinde, der utrætteligt kæmpede for kvinders rettigheder. Og så var hun en gudsbenådet kunstmaler. Hun var gift med den depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, som var en 1800-tallets mest betydningsfulde kunstnere. Et stormfuldt ægteskab, der var præget af ægtemandens depressioner, utroskab og endeløse kampe med datidens parnas.

Men Elisabeth var stærk som en okse. I modsætning til ægtemanden ignorerede hun, at hun ikke umiddelbart blev vel modtaget af det indadskuende danske kulturliv, som var stadig var optagede af at føre den nationalromantiske arv fra den danske guldalder videre. Hun rejste ud i verden, og fik som den første europæer adgang til de hemmelige haremmer i Konstantinopel. Her begik hun nogle af hendes mest kendte malerier – de intenst sanselige og vovede portrætter af slavinderne og Orientens kvinder. Billeder, der den dag i dag opnår toppriser på det internationale kunstmarked.

I Rom mødte hun H.C. Andersen, som hun blev nære venner med, og som hun malede flere fremragende portrætter af. Da Elisabeth mistede sit første barn, gjorde hendes smerte så dybt indtryk på forfatteren, at han skrev det berømte eventyr “Historien om en Moder”. Sammen førte de sig frem i de bedre kredse, og Elisabeth fik flere portrætopgaver – selv i kongehuset.

Jeg er vild med biografiens nuancerede beskrivelse af Elisabeth, og er dybt fascineret af dette oversete talent, der har sat så stort præg på historiens kunstneriske vingesus. Og så er hendes kvindekamp skræmmende nok, lige så relevant i dag, som den var dengang.

Forfatteren sammenligner finurligt den polsk-tysk fødte Elisabeth med tennisstjernen Caroline Wozniacki:

“To vaskeægte fightere med samme vinderinstinkt. Netop evnen til at sætte sig et mål og nå det. Elisabeth fik indfriet sin inderste drøm: at blive anerkendt af den danske kulturelite som medlem af det Kongelige Danske Kunstakademi. Caroline fik 150 år senere indfriet sine drømme: at komme til tops på tennissportens verdensrangliste.”

Elisabeth Jerichau Baumanns malerier er spredt over hele verden. I Danmark kan man se nogle af hendes værke på Statens Museum for Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek, ARoS og i H.C. Andersens hus på Fyn.

Læs også gerne vores anmeldelse af en anden biografi af Elisabeth Jerichau-Baumann.

Max Bendixen, Verdensdamen, September 2018, Forlaget Morgenstjerne.