// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Pernille Dybro: Kundalini Yoga for indre styrke
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Livsstil

Pernille Dybro: Kundalini Yoga for indre styrke

Skrevet af den 17. oktober 2018 – 07:23Ingen kommentarer

Hvordan får man tid til at være noget for sig selv, når hverdagen suser afsted, der skal smøres madpakker, hentes, bringes, handles ind osv.?

For nogen findes svaret i form af yoga, hvor du ved at starte med dig selv, får mere overskud til familie, venner og livet i det hele taget. Tanken om, at egenomsorg skaber det fundament, der giver energi til dig selv og til andre er bærende.

Én helt særlig yogaform, der har fokus på selvkærlighed og styrke, er kundaliniyogaen. Hvis du er nysgerrig efter at få et indblik i kundaliniyogaen, også kaldet hverdagens yogaform, så er det denne bog du skal dykke ned i. Bogen er skrevet af Pernille Dybro, der i mange år har praktiseret og undervist i denne form for yoga. Hun har selv mærket stress og pres på sin egen krop, da hun for år tilbage arbejdede i udlandet i bankverdenen. Hun mærkede for alvor, hvad det vil sige at bygge den indre styrke op og være i kontakt med sig selv.

Bogen er god og spændende læsning. Den er inddelt i tre afsnit, hvor man i den første del præsenteres for baggrunden for kundaliniyoga. Anden del fortæller om de forskellige elementer, med fysiske øvelser, åndedrætsteknikker, mantraer og meditationer. Tredje og sidste del viser konkrete øvelser og ved at gennemgå hele bogen, finder du frem til din egen øvelsesserie, der passer til dig. Du kan løbende tage nye yogaserier ind og ellers variere, efter behov.

Det kan anbefales at bruge Pernilles app: Kundalini yoga og følge hende på de sociale medier. Hun laver mange gode guidninger, meditationer m.m. på hendes facebookside, og man mærker straks hendes ro og nærvær, når hun formidler og praktiserer den yogaform, som hun holder så meget af.

Bogen er godt skrevet og man får en god følelse af at blive taget med på en rejse, ud af hovedet og tilbage i kroppen og hjertet. Bogen er inddelt i overskuelige afsnit og øvelserne er suppleret med gode fotos.

Pernille Dybro er Danmarks mest erfarne kundaliniyogalærer. Hun har praktiseret kundaliniyoga i over 23 år og har undervist intensivt i 15 år.

Pernille Dybro, Kundalini Yoga for indre styrke, People´s Press, 2018, 285 sider