// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bjørn Ignatius Øckenholt: Nøgenhed er gratis, Flemming
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Graphic novel

Bjørn Ignatius Øckenholt: Nøgenhed er gratis, Flemming

Skrevet af den 17. september 2018 – 06:13Ingen kommentarer

Nogle grafiske noveller er til at forstå, andre efterlader dig fuld af spørgsmål og mere forvirret, end før du åbnede bogen. Denne hører til den sidste kategori. Forlaget Fahrenheit har en evne til at finde virkelig dygtige kunstnere med interessante budskaber, og Nøgenhed er gratis, Flemming er ikke en undtagelse.

Nøgenhed er gratis, Flemming er en samtale mellem to unge fyre. En samtale med få ord og en masse forestillinger. Hvem er jeg, og hvem er du? Hvad forventer du af det, der kan være os? Er du til den ene eller anden slags sex osv. Hvad har du prøvet før, eller hvilke fantasier har du? Og ER nøgenhed gratis? Eller betaler du prisen senere?

Der er en masse talebobler med billeder af fisk, og det er komisk nok essensen af denne historie. For hvad kan man sige andet end ’fisk’? Ved du egentlig, hvad du er, eller hvad du vil, når du er ung og eksperimenterer med din seksualitet? Der er ikke andet for end at prøve sig frem, og det er det samme med denne grafiske novelle. Prøv dig frem. Det, jeg får ud af historien, er sandsynligvis ikke det, du vil få ud af den.

Bjørn Ignatius Øckenholt: Nøgenhed er gratis, Flemming, Fahrenheit, 80 sider, maj 2018