// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gabrielle Wittkop: Eksemplariske bortgange
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Noveller

Gabrielle Wittkop: Eksemplariske bortgange

Skrevet af den 26. august 2018 – 07:18Ingen kommentarer

Gabrielle Wittkops novellesamling Eksemplariske bortgange er, som titlen så fint hentyder til, en række korte noveller om eksemplariske bortgange.

En spion forsvinder i den malaysiske jungle, en kendt forfatter og digter dør af druk i Baltimore, en ung kvinde på eventyr lider en forfærdelig sultedød, en ensom mand med et moderkompleks ender sine dage som vagabond dybt under jorden og et tvekønnet, overnaturligt smukt, incestuøst tvillingepar myrdes.

Wittkop har altid beskæftiget sig med døden. Nekrofilen fra 1972, udgivet på dansk i år, handler om en mands store kærlighed til de døde. Disse fem noveller baseret på historier om virkelige menneskers uforklarlige forsvinden handler også om døden, og Wittkop spinder igen en interessant historie om livets uundgåelige afslutning.

Og hvad er det med bøger, der så tydeligt fortæller historiens slutning, men som stadig får os til at håbe på en anden ende? Er det håb? En barnlig drøm om, at mennesker ikke dør? Eller er det Wittkops fantastiske måde at skrive om disse mennesker, der får os til at tvivle på, at hun kan lade dem dø. Det er nok det sidste, og jeg må sige, at hun gør det formidabelt.

Gabrielle Wittkop: Eksemplariske bortgange, Sidste Århundrede, 222 sider, maj 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.