// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Daneskov: Stenfjæs
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Lars Daneskov: Stenfjæs

Skrevet af den 14. august 2018 – 15:52Ingen kommentarer

Talende sten, trumfkort der bliver til virkelighed, og en lillebror der begynder at tale. Der sker ikke så lidt i Lars Daneskovs nyeste bog Stenfjæs. Hvad nu hvis du kunne få opfyldt lige det, du ønskede, og hvad nu hvis ønskerne bare kunne blev ved?

Lulu keder sig noget så gevaldigt. Hendes far skal altid til møde med kommunen, og hendes mor der har sin egen frisørsalon, skal altid klippe det samme kedelige hår. Lulu kan ikke forstå, hvorfor de ikke gør noget anderledes. Hvorfor hendes mor ikke bare klipper frisurer, der ligner dyr eller pyramider, og hvorfor hendes far aldrig har tid til andet end at arbejde. Og så er der lillebror Morgan, der ikke kan andet end at tale babysprog og savle. Ja, Lulus liv er temmelig kedeligt.

En søndag hvor Lulus far mod al forventning tager familien med til stranden, finder Lulu en lille sten med et ansigt. Hun døber den straks Stenfjæs, og inden længe begynder der at ske den ene mystiske ting efter den anden. Pludseligt kan Morgan tale, og den ene ed efter den anden kommer ud af hans mund. Hendes mor klipper egern i kundernes hår, og Lulus ven Otto får besøg af den mægtige Zolon. Måske var Lulus kedelige liv alligevel ikke så slemt.

Stenfjæs er en af de bøger, der egner sig til at blive læst af både voksne og børn. ’Mor, den bog er bare så sjov’ sagde Gustav på 9 år, og jeg kan kun give ham ret. Vi grinte begge en hel del, og bogen var virkelig morsom at læse højt. Charlotte Pardis illustrationer var humoristiske og passede perfekt til teksten. Vi glæder os meget til Lars Daneskovs næste bog Stenfjæs vender tilbage.

Lars Daneskov, Stenfjæs, Forlaget Høst & Søn, 149 sider, maj 2018