// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Herman Koch: Sommerhus med swimmingpool
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Herman Koch: Sommerhus med swimmingpool

Skrevet af den 20. august 2018 – 07:59Ingen kommentarer

Herman Koch har flair for at skrive bøger om store dilemmaer og usympatiske mænd med psykopatiske træk, der lever i bedste velgående med deres familier. Sommerhus med swimmingpool er ingen undtagelse.

Marc Schlosser er praktiserende læge med en stor skare af berømtheder som patienter. Han planlægger nøje hvor længe, han skal bruge på hver af sine patienters konsultationer og sørger for, at de alle går glade derfra uden, at han egentlig har hjulpet dem. En af patienterne er den berømte skuespiller og ven af familien Ralph Meier. Marc og hans familie tilbragte sommeren i Ralphs sommerhus sammen med Ralphs kone, børn og venner. Marc bryder sig ikke om Ralph, og da skuespilleren kommer med symptomer på en aggressiv form for kræft, taler Marc det hen og sender Ralph af sted uden en henvisning til videre behandling.

Senere da Ralph dør af sin sygdom, bliver Marc anklaget for lægesjusk. Hvad skete der egentlig den sommer i sommerhuset, som mundede ud i, at han indirekte tog livet af Ralph, og hvordan kan han forsvare sine handlinger?

Det er aldrig til at vide, hvad der venter en, når man tager fat på en Herman Koch roman. Jeg når altid at tænke, at jeg på ingen måde har lyst til at læse videre, men ender med at sluge resten af bogen i et hug. Jeg kan ikke undgå at sammenligne hans bøger med Terningemanden, så hvis du kan lide den, skal du læse Herman Koch.

Læs anmeldelsen af Middagen af samme forfatter her.

Herman Koch, Sommerhus med swimmingpool, People’s Press, 350 sider, maj 2018