// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Diana Lindeved Strøm: Silles hund i himmelen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Diana Lindeved Strøm: Silles hund i himmelen

Skrevet af den 7. august 2018 – 06:57Ingen kommentarer

De der har kæledyr ved, at det er rigtig hårdt, når man mister dem. Voksen som barn. Men for børn kan det være rigtig svært at forstå, hvad der sker med deres kæledyr, når det dør. Og for voksne kan det være rigtig svært at forklare. Denne bog er en god og informativ bog, som med fordel kan bruges i en sådan situation. Den er også god at læse, selvom du ikke har mistet et kæledyr, for den taler om døden på en fin og ærlig måde.

Min 4 årige testlæser er i øjeblikket ret optaget af døden. Hvornår vi dør, hvor vi kommer hen, hvornår han selv dør og hvad man laver i himlen, som er den forklaring, vi indtil videre har givet ham. Så bogen affødte mange spørgsmål. Og han bad om at få den læst igen dagen efter.

Han stillede også en række gode spørgsmål til selve historien og til nogle ting, der, i hvert fald i hans univers, ikke hængte helt sammen. Hvorfor har Trille (Silles hund) ikke samme farve på alle siderne, er det ikke den samme? Man kan da ikke sende en ballonhilsen inde fra huset, for så ryger den da bare op i loftet? Hvorfor er Trille levende igen, når den kommer op i himlen? og den slags.

Set med voksne øjne er det en bog, der mangler en masse gennemarbejdning. Den er fyldt med stave- og grammatikfejl hele vejen igennem og opsætningen ligner, at det er en række A4 ark, der er printet ud hjemme på printeren og hæftet på midten, hvorefter den har fået et hardcover. Når man som vi læser rigtig mange børnebøger hele tiden, skinner det tydeligt igennem, at det er en selvudgivelse, og at der ikke har været professionelle folk inde over.

Men det er en helt fin historie, måske til den lange side, og den gik lige ind hos barnet. På trods af vi ikke har mistet et kæledyr.

Diana Lindeved Strøm, Silles hund i himmelen, Book son demand, maj 2018, 47 sider.