// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Chresten H. Ibsen og Anders Grønborg: Aarhus by Aarhus
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Coffee Table-bog, Fotodokumentar

Chresten H. Ibsen og Anders Grønborg: Aarhus by Aarhus

Skrevet af den 30. juli 2018 – 13:37Ingen kommentarer

Aarhus er en af mine yndlingsbyer. En charmerende lille storby, der ligger så smukt ved vandet, og nær ved skov og strand. En af de kvaliteter der virkelig kendetegner Aarhus er kreativiteten. Over alt i byen mødes du af kreative mennesker, en kreativ tilgang til arkitektur, design og kunst. Byen emmer af stemning og hvem indfanger den stemning bedst – de mennesker der færdes rundt i byen.

Aarhus by Aarhus er en stor tung coffeetable-bog, spækket med skønne fotografier. Bag bogen står to redaktører, der kastede sig ud i projektet, hvor de opfordrede alle byens borgere til at bidrage til bogen.

1 1/2 år har det taget, fra idéen blev sat i søen og til bogen nu ligger her – i al sin lækkerhed. For det er en lækker bog. Smukke billeder af det kendte og mere ukendte Aarhus – byen, naturen, menneskene. Det forgængelige, det foranderlige og det bastante. Alt det der kendtegner byen – fanget af byens folk.

Over 7000 billeder deltog i kampagnen og den svære udvælgelse måtte igang. Billederne er udvalgt af en jury og af redaktionen selv, og i bogen finder du de 411 fotos, der kom igennem nåleøjet.Billederne er meget fint præsenteret, med en lille forklarende tekst, på dansk, engelsk og kinesisk.

Bogen er simpelthen så skøn. En ægte kærlighedserklæring til en by, der rummer det smukke og det grimme, årstidernes skiften, fortid, nutid og fremtid. Et fantastisk arbejde og et superfedt koncept, som man kunne ønske, ville sprede sig til andre byer.

Mange mennesker har bidraget til, at denne bog kunne blive til virkelighed, det er godt gået. Man kan ikke andet end blive forelsket i Aarhus.

Læs mere om projektet, der er 100% non-profit, på www.aarhusbyaarhus.dk

Aarhus by Aarhus, Chresten H. Ibsen og Anders Grønborg, 328 sider, 2018,