// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Diego Armando Maradona: Mit VM – Mexico 1986
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Sport

Diego Armando Maradona: Mit VM – Mexico 1986

Skrevet af den 23. juli 2018 – 07:55Ingen kommentarer

På alt for mange måder har argentinske Diego Armando Maradona gjort sig bemærket – på fodboldbanen, i pressen, i de samfund han har levet, og på alverdens natklubber. På én eller anden underlig måde kan man vel godt tillade sig at sige, at han har været virkelig god til det hele.

Han vandt mesterskaber med sine klubber, nåede to VM-finaler – vandt den ene – han har konstant været relevant grundet sine ord og sin opførsel; han har involveret sig der, hvor han har boet; og han har edderbrodereme haft det sjovt – med både smukke kvinder og masser af stoffer.

Smart? Nej! Sjovt? Med sikkerhed. Og selvom vi senest har haft nogle lidt ærgerlige tv-scener fra fodboldkampene under VM i Rusland, hvor Maradona ikke tog sig allermest heldigt ud, så handler denne anmeldelse ikke om personen Maradona så meget, som den handler om hans bog ”Mit VM – Mexico 1986”. På den anden side, nu er jeg jo gået i gang, så lad mig lige gøre den del færdig:

Maradona er en excentriker. Og så må han være diagnosticeret som bipolar. Ellers så se at få den del på plads. Det er ganske tydeligt gennem det meste af bogen, at han har to meget stærke sider, der kæmper for at dominere. Det ene sekund virker han ganske tosset og måske endda mentalt udfordret, mens han sekundet efter lader til at være ganske velovervejet og direkte intelligent. Men det er en del af fascinationen bag Maradona. Han er en fænomenal underholder – med alt, hvad det indebærer – på godt og på ondt. Og vi kan faktisk godt tillade os at nyde det hele.

I ”Mit VM – Mexico 1986” er han fokuseret ind på det VM, som Argentina vandt under træner Carlos Bilardo og med ham selv som anfører. Er du gammel nok, vil du som dansker også have dette VM i tankerne, eftersom det var her, det danske ’Firserholdet’ for alvor brød igennem på verdensscenen. De danske bedrifter i Mexico er da også noget, Maradona kommenterer på i bogen.

Bogen er tydeligvis optaget i enten interview-form eller blot indtalt. Det giver en helt unik autensitet. Og begivenheder, som jeg husker på én måde, får nu en ekstra dimension eller i det mindste ofte nye nuancer, idet det er de rene tanker fra Maradona, vi får.

Faktisk havde Argentina kun med nød og næppe kvalificeret sig til VM i 1986, og der var stor uvilje mod landsholdet – Albiceleste – og deres træner, Carlos Bilardo. Selv på holdet var der spillere, der mere hældte til den tidligere træner Cesar Luis Menottis trænerfilosofi. Der var menottister og bilardister. Men selvom Maradona var menottist, så bakkede han op om Bilardo og besluttede sig for at være en stærk anfører på et hold, hvor den naturlige leder ellers hed Daniel Passarella.

De interne kampe mellem spillerne bliver luftet på den ene side, mens det store, stærke sammenhold får frit løb på den næste. Maradona taler om sit ønske om at tage maskinpistoler med ind til kampen mod englænderne i det ene afsnit og taler i næste afsnit om sin store respekt for spillerne. Han sviner FIFA til i det ene kapitel og er selv endt med at blive FIFA ambassadør i 2017. På den måde er selve fortællingen både vanvittig intens og ganske usammenhængende.

Bogen er helt igennem fascinerende. Og især hans gennemgang af begivenhederne omkring det berømte mål med hånden imod England i kvartfinalen i 1986 og hans dopingdom fra VM i 1994 i USA er fængslende. Maradona er El Diez – nummer ti. Han er unik. Han var uden sammenligning verdens bedste fodboldspiller. Han har scoret det absolut største mål i VMs historie. Og han førte med utæmmelig passion Argentina frem til verdensmesterskabet i Mexico i 1986. Hvad mere skal der til for at nyde en sportsfortælling – fra giraffens egen mund?

Mit VM – Mexico 1986, Diego Armando Maradona, KLIM, 242 sider