// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Robert Service: Den sidste zar
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Robert Service: Den sidste zar

Skrevet af den 17. juli 2018 – 06:56Ingen kommentarer

Nikolaj 2. blev Ruslands sidste zar. Han var en del af et dynasti, der havde regeret Rusland i mere end 300 år. En kærlig far, en despotisk regent, en hengiven husbond og fanatisk anti-semit. Han var belæst, men også fuldstændig uden forståelse for det folk, han regerede. Det endte i revolution, krig og kaos, og Nikolaj og hans familie (inklusiv børn) blev brutalt og nådesløst henrettet af bolsjevikkerne for præcis 100 år siden.

Det er denne historie, Robert Service gennemgår meget minituøst i Den sidste zar. Det er nemlig ikke kun af historisk betydning, hvad der skete dengang. Der foregår stadig en politisk kamp om zarens regenttid og skæbne, hvor politikere fra forskellige fløje henholdsvis helgenkårer zaren (hvilket der absolut ikke var grund til), prøver at retfærdiggøre mordet på ham og hans familie (drab uden retssag – overlagt mord på børn) eller forsøger at frikende Lenin for at have givet ordren (stærkt tvivlsomt, om end det ikke kan bevises 100 %).

Den sidste zar koncentrerer sig om perioden efter zarens abdikation. Den fandt som bekendt sted allerede i forbindelse med februarrevolution i 1917 og ikke ved den kommunistiske revolution i oktober samme år. Herfra måtte zar Nikolaj efter et forsøg på at overgive tronen til sin bror trække sig tilbage til familiens gods uden for Petrograd (nuværende Skt. Petersborg). Det holdt ikke i længden. Dels var de nye magthavere bange for, at han ville forsøge at flygte til udlandet, og dels var der ærlig bekymring for zarfamiliens sikkerhed. Folkets vrede mod deres tidligere herskere var enorm, og derfor var overgreb fra såvel soldater som almindelige mennesker en reel trussel.

Zarfamilien endte med at blive flyttet til den anden side af uralbjergene, først den afsidesliggende by Tobolsk og dernæst under dramatiske omstændigheder til Jekaterinburg, hvor de endte med at blive skudt ned i en kælder, både zaren, zarinaen og de fem børn. (Spoiler: nej ingen undslap, heller ikke Anastasia).

Robert Service gennemgår meget grundigt alle sagsakter, dagbøger og mundtlige vidneudsagn til zarfamiliens sidste halvandet år. Familiens forsøgte at overleve med værdigheden i behold i en verden, der var smuldret for øjnene af dem. De forstod aldrig, hvorfor det russiske folk havde vendt sig imod dem og tvivlede aldrig på deres gudgivne ret til at regere uindskrænket. De fik en grum skæbne, for nok havde zar Nikolaj hersket brutalt, men hans kommunistiske efterfølgere var endnu mere brutale.

Det er en elementært spændende historie, og som læser kommer man faktisk ind under huden på zar Nikolaj med hjælp fra forfatteren og hans personlige dagbog. Desværre kommer man ikke helt så tæt på den øvrige del af familien, måske fordi døtrene brændte deres dagbøger inden deres død og der derfor ikke er nogen kilder til deres tanker og følelser.

Den sidste zar er et historisk værk med alt hvad det indebærer af noter, kilder og samvittighedsfuld oplistning af alle store og små begivenheder, herunder navnene på alle de mange forskellige vagter, tjenestefolk, soldater, politikere og mange, mange andre, der optrådte i zarfamiliens liv i den sidste tid – uanset om de spillede en stor eller lille rolle. Det er derfor mere et værk for den nørdede læser end for læseren helt uden kendskab til russisk historie eller historisk metode.

Robert Service: Den sidste zar. 434 sider (de knap 100 er noter mv.), oversat af Jesper Ralbjerg. Turbine, 2018