// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Hella Joof: Snitten og Kis
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Hella Joof: Snitten og Kis

Skrevet af den 4. juli 2018 – 21:26Ingen kommentarer

Hella Joof har skrevet en sjov bog fyldt med tegninger af Cato Thau-Jensen til at underholde både børn (over 5) og voksne. Det fungerer rigtig godt, og vi nåede lige til sidste side, og så sagde min datter: ”Vil du ikke læse den igen?” Det er en af de bedste anmeldelser, en bog kan få af et barn, tror jeg.

Snitten er drengen, som Kis har adopteret og hentet på et børnehjem. Hun vil gøre alt for ham og finder sig også i store vredesudbrud fra ham, men nogle gange er det svært at være barn og også svært at være alenemor. Så er det godt at få besøg af Ole Madsen til at få lidt balance og perspektiv på tingene.

Jeg elsker bøger, der ikke taler ned til børn, men som undervejs stiller dem spørgsmål og får dem til at reflektere. De spørgsmål får jeg nemlig ikke lige selv stillet under læsningen – der er det bare fuld fart frem, men det giver så meget at få en samtale i gang med udgangspunkt i historien.

Hella Joof skriver skønne bøger til voksne, og derfor var jeg spændt på denne børnebog – men det klarer hun også til fulde. Hendes lette, men begavede tekster, får lært børnene nye ord og sammenhænge. Dét kan vi li’!

Hella Joof, Snitten og Kis ”Det ender med at være en af de gode dage”, Carlsen, udgivet 7. juni 2018, 112 sider