Søren Peder Sørensen: Qullissat – Byen der ikke vil dø
I 1972 blev Grønlands fjerdestørste by, Qullissat, lukket ned efter at i alt 1.400 indbyggere var blevet mere eller mindre tvangsforflyttet til andre byer spredt ud over den grønlandske vestyst. Lukningen skete fordi byens underskudsgivende kulmine blev lukket. Men hvem traf egentlig beslutningen om at minen og byen skulle lukkes ned? Og gav minen reelt underskud, når det kom til stykket?
De to ret interessante spørgsmål rejser Søren Peder Sørensen i bogen. Han gør det desværre alt for uskarpt et alt for langt stykke ind i bogen. Det skulle have været trukket langt skarpere op i indledningen.
Når det er sagt, så er det en særdeles interessant historie han fortæller med masser af detaljer og personlige beretninger fra dengang og nu. Fra de personer, der boede i Qullissat dengang og de personer, der stadig den dag i dag længes tilbage til byen. Suppleret med flotte billeder fra dengang og nu. Man kunne bare godt have ønsket sig at de journalistisk gode historier var trukket skarpere op og længere frem.
Bogen belyser et af de store sår fra den dansk-grønlandske fortid på en sober måde. Det er ”ofrenes” historie og sympatien ligger da også klart hos de tvangsforflyttede. Og man fornemmer klart forfatterens holdning. Byen burde ikke være blevet lukket. Hvis man kan abstrahere fra det, så er det en fremragende og velfortalt beretning om et af de (i hvert fald for mig) mere ufortalte og dunkle kapitler i Danmarks kolonihistorie.
Læs mere om Qullissat på den lukkede bys egen hjemmmeside.
Søren Peder Sørensen: Qullissat – Byen der ikke vil dø. Frydenlund, 2013. 200 sider.