// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rachel Renée Russell: Nikkis dagbog 5
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Rachel Renée Russell: Nikkis dagbog 5

Skrevet af den 24. juni 2018 – 11:46Ingen kommentarer

“Den er MEGA god”, siger Astrid, og gør store øjne, som kun en 10-årig kan, for at understrege, det der bliver sagt. Den bog der er så mega god, er den femte bog i serien om Nikki.

Nikki er en frisk skolepige, som nu er blevet skribent på skolebladet. Hun har fået tjansen som brevkasseredaktør og er helt anonym, under navnet Frøken Orakel. Det er lidt af et hit og Frøken Orakel får mange breve. Men Nikki skal også lige navigere i veninder, familie og ærkefjenden MacKenzie.

I dagbogen tegner og skriver hun om alle de ting, der sker i hendes liv, om tanker, oplevelser og frygtelig pinlige ting, der kun kan fortælles til en dagbog.

Astrid er helt vild med Nikki-bøgerne. At bøgerne er skrevet som en dagbog, med en jeg-fortæller, gør det nemt at leve sig ind i hendes liv. Det er som om man næsten selv er Nikki. Den amerikanske skolekultur, kender de fleste børn fra diverse tv-serier og tænk, at have sit helt eget skab – med lås på!

Bøgerne om Nikki kommer fra USA, hvor der indtil nu er udkommet 13 bøger. Dette er den 5 bog på dansk, men for rigtige Nikki-fans er det godt at vide, at der er flere på vej.

Perfekte til tweens og dagbogsformen fungerer rigtig godt til selvlæsning.

Vi har anmeldt flere af bøgerne om Nikke: Nikkis dagbog – Historier fra en ikke specielt talentfuld popstjerne og Historier fra et ik´ specielt fedt liv.

Rachel Renée Russel, Nikkis dagbog 5, Forlaget Alvilda, 2018, 336 sider, oversat af Thomas Maintz