// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Herbert Pundik: Det kan ikke ske i Danmark
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie, Samfund

Herbert Pundik: Det kan ikke ske i Danmark

Skrevet af den 20. juni 2018 – 06:42Ingen kommentarer

Herbert Pundik er et af de mest spændende mennesker, vi har at byde på i Danmark. Han blev født i 1927 i København af jødiske forældre, og i 1943 flygtede han og familien til Sverige, da Danmark officielt opgav den samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, der havde været med til at ’frede’ jøderne i Danmark gennem krigens første fire år – de tre af dem i Danmark.

Pundik immigrerede i 1954 til Israel, men allerede i 1948 meldte han sig til den israelske befrielseshær, Haganah, der senere blev til Israels forsvar. Fra 1955 til 1965 var han udenrigskorrespondent for Dagbladet Information, og sideløbende var han korrespondent for Danmarks Radio. I 1970 til 1993 var han chefredaktør for Politiken – stadig bosat i Israel.

Hans bog ”Det kan ikke ske i Danmark” kom på gaden første gang i 1993. Den var en markering af 50-året for de danske jøders flugt til Sverige i 1943. Nu er den på gaden igen – denne gang i anledning af 75-året for den imponerende bedrift, der var med til at redde næsten alle de på det tidspunkt 7.000 danske jøder – på nær et par hundrede. I denne udgave får vi et forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen samt et par ekstra og udvidede afsnit, der bedre sætter situationen i perspektiv og fortæller lidt mere historisk om den udbredte antisemitisme, der stadig lever i bedste velgående i verden i dag.

Bogen er en skræmmende og fantastisk fortælling om en begivenhed i dansk historie, som faktisk fortjener at blive belyst i større grad, end jeg har oplevet det. Mange vil måske huske episoden i Lise Nørgaards succesrige tv-serie ”Matador”, hvor bankdirektørfruen Maude Varnæs hjælper sin mands bogholder i banken hr. Stein med at få kontakt til modstandsbevægelsen og flygte til Sverige. Nogle har kommenteret, at afsnittet – selvom det var medrivende og godt – virker lidt urealistisk. Men læser du Herbert Pundiks bog, så forstår du, at det er mere rammende, end du måske havde troet.

Den danske samarbejdspolitik med tyskerne havde som sagt i store træk holdt tyskerne fra at jage jøderne i Danmark. Men da de i efteråret ’43 meldte ud, at det nu var slut med ’fredningen’, så begyndte en ring af hidtil uset spontant undergrundsarbejde at spirre – et arbejde, der skulle hjælpe med at intensivere arbejdet i den danske modstandsbevægelse.

Helt almindelige danskere advarede alle deres jødiske venner og bekendte, og som sagt var det kun få hundrede, der ikke fik beskeden eller blot ikke reagerede og dermed ikke formåede at undslippe tyskerne. Resten blev fragtet til forskellige bygninger og ind hos naboer og kristne bekendte, hvor de blev skjult for tyskerne, indtil de kunne komme i sikkerhed til Sverige med båd. Pundik hylder dette spontane initiativ blandt tusinder af danskere, der simpelthen ikke ville acceptere, at deres jødiske venner skulle fanges og sendes væk.

Hele fortællingen fra de dage er naturligvis helt igennem grusom. Og set i dagens lys, hvor veganere står og hulker foran slagterier, hvor danskere går amok over en Normal-annonce, der leger med klicheer og køn, og hvor halvdelen af befolkningen nærmest kan gå på barrikaderne, når en skattelettelse viser sig at komme en gruppe mennesker (som regel dem, der betaler mest) lidt mere til gode end andre grupper, ja, der er det ganske betryggende at vide, at når virkeligheden banker på, så kan vi godt tage os sammen og agere rationelt og retfærdigt.

Når du læser bogen, så prøv at lægge mærke til Pundiks skrivestil. Ja, han har levet igennem det. Og ja, han har ageret i det. Og ja, han har skrevet om dette tusinder af gange. Men hans fortælling er helt igennem blottet for følelser. Det er nærmest en oplæsning af fakta. Og jeg tror faktisk, at det var det, der ramte mig mest, da jeg læste denne bog.

Til gengæld er Anne Lise Marstrand-Jørgensens forord et underligt ligegyldigt indslag. Jo, hun mener det vel godt, når hun sammenligner bogens indhold med nutidens situationer, hvor forskellige flygtninge lider, men sammenligningen er dog efter min mening helt hen i vejret. Havde hun skrevet indlægget i Sverige i en svensk bog om svenskernes syn på danskernes flygtninge, der i ’43 kom til Sverige, så kunne vi muligvis bruge sammenligningen. Men jeg synes faktisk, det er en lille smule fornærmende at bruge flygtningene på de europæiske og danske motorveje i 2015 til at sammenligne med de jødiske flygtninge i ’43.

Vi var besat af en fremmed og stærkt voldelig tysk magt, og de truede nogle af vores landsmænd med udryddelse. Det fik andre af os til at reagere og redde dem. Og det er stort. Og derfor er bogen en god oplevelse.

Det kan ikke ske i Danmark, Herbert Pundik, Filo, 196 sider, Genudgivelse 2018.