// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Lööf: De bedste historier
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Jan Lööf: De bedste historier

Skrevet af den 13. juni 2018 – 07:34Ingen kommentarer

Jan Lööf er en af Sveriges bedste tegnere og børnebogforfattere, og han står bag flere af de udødelige børnehistorier, som “Min morfar er sørøver” og “Historien om det røde æble”. I denne smukke bog er flere af hans historier samlet ét sted, og hvad enten du er gammel Lööf-fan eller ikke kender hans univers, vil jeg anbefale dig at få fat i denne her bog og læse den sammen med dine børn. Den er helt vidunderlig.

Hver dag, siden den kom ind af døren, har jeg læst i den sammen med min 4 årige søn, og vi er begge meget begejstrede. Sørøver-morfar og Pelle i junglen er pt favoritterne og de er allerede læst flere gange.

Det her er en af de slags bøger, som både børn og forældre elsker. Børnene fordi det er gode og sjove historier fortalt på en helt særlig måde i en perfekt længde og fordi der også er skønne illustrationer. Og forældrene fordi – ja, det samme.

Jan Lööfs historier er tidsløse og denne opsamlingsbog er i lækker kvalitet. Sådan en der holder evigt. Måske læser jeg den også for mine børnebørn en dag. Jeg håber!

En god gaveidé til børn og forældre, der elsker at læse sammen.

Jan Lööf, De bedste historier, Carlsen, maj 2018, 304 sider.