// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rasmus Tantholdt: Med åbne øjne
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Journalistik

Rasmus Tantholdt: Med åbne øjne

Skrevet af den 18. juli 2018 – 07:05Ingen kommentarer

At danske og internationale krigskorrespondenter skriver bøger om deres oplevelser er ikke noget nyt. Men at de skriver flere med få års mellemrum er nyt. Normalt var det sådan noget de gjorde i slutningen af deres karriere. Det gjorde folk som Jens Nauntofte og Ole Sippel. Mens folk som Steffen Jensen og Thomas Ubbesen har skrevet én stor bog cirka trefjerdedele inde i deres arbejdsliv. Men ikke Rasmus Tantholdt. Blot tre år efter sin første bog er han klar igen.

Tydeligvis et udtryk for, at der er salg i den slags bøger. Bevares. Tantholdt har da unægteligt oplevet en del siden vi hørte fra ham sidst. Men med de mange borgerkrige, kriser og andre store og små begivenheder han sendes rundt til i verden, så kommer vi til at få mange bøger fra hans hånd. Og så bliver det nok en anelse trivielt.

Ja, det gør det faktisk allerede her i to’eren. Han er bestemt ikke den første til at skrive om sine oplevelser i Syrien eller Libyen. Og med kun ganske få rejser – til gengæld beskrevet særdeles indgående – så bliver der mest tale om noget vi har hørt/læst før. Og dog. For Tantholdts Nordkorea-rejse er faktisk ikke set før. Og her er der noget guf at hente. Ganske enestående. Men Syrien, Libyen og det nære forhold til de ofte lidt utilregnelige fiksere har vi hørt om i en uendelighed hos Tantholdt, Khokhar, Simi Jan, Puk Damsgård, Ulla Terkelsen m.fl.

Hvis I møder Tantholdts bog på biblioteket, så lån dog og læs kapitlet om Nordkorea. Hvis ikke. Så brug tiden på noget andet. For eksempel at læse den første. For den var klart bedre. Og så skal jeg nok læse den 3’er, som formentlig kommer om 3-4 år, og sige om den er værd at læse.

Rasmus Tantholdt i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen: Med åbne øjne – fortællinger fra verdens brændpunkter. Gyldendal, 2018. 280 sider.