// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jessie Burton: Min muse
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Jessie Burton: Min muse

Skrevet af den 31. maj 2018 – 09:29Ingen kommentarer

Vi bringer dobbeltanmeldelse af Min muse. Læs også gerne den anden anmeldelse via link her.

”Min muse” er en tyk udgave på 416 sider, som umiddelbart ikke virker som det oplagte valg til dasedage i solsengen. Men det er den. Så ned i kufferten med den, når sommerferien står for døren.

Der er tale om en velspundet historie med kvinder i centrum – forskellige livshistorier om at vove og miste, at elske og udleve sine drømme baseret på kunstens muligheder blendes så fint sammen i denne bog. Jeg var begejstret for ”Dukkemageren”, og igen har Jessie Burton med ”Min muse” skrevet en rigtig fin fortælling. Læg mærke til forsiden, som giver en flere hints om, hvad bogen indeholder.

Odelle Bastien er sort. Det gør hende ikke noget. Men i 60’erne er det ikke altid helt ligetil, slet ikke når man falder for en hvid mand. Denne raceskelnen har dog heldigvis begrænset taletid i romanen, da det er Odelles job som stenografi på et galleri, der bærer historien. Galleristen Marjorie Quick er arbejdsgiveren, og denne kvinde får sat krogen i Odelle på en måde, som Odelle ikke helt forstår, men det glamourøse og indtagende omkring Marjorie Quick gør hende nysgerrig. Og det får vidtrækkende konsekvenser.

Historien får en væsentlig rolle i romanen, da kapitlerne skifter mellem tiden omkring 2. verdenskrig og 60’erne. I 1936 møder vi Olive Schloss – datter af Harold og Sarah Schloss. Harold er kunsthandler, stammer fra Wien og har en affære med en tysk kvinde. Harold installerer sin datter og hustru på et landsted i Sydspanien. Sarah er født rig, umådeligt smuk samt glad for fest og champagne. Harold og Olive har imidlertid erklæret hende for ”psykisk syg med markante humørsvingninger”. Tænk en festlig udgave af ”Maude” fra Matador.

På landstedet opsøger de to halvsøskende Teresa og Isaac den nyankomne familie. og Isaac bliver ikke kun statistister i familiens Schloss’ liv, men derimod store indehavere af skæbnesvangre begivenheder. Teresa får arbejde i huset og bliver hurtigt veninde med Olive. Krigen står for døren, og Isaac er passioneret revolutionær. Hans rolle hos familien Schloss bliver dog noget sammensat, da den indebærer en del underholdning af moderen Sarah og datteren Olive. Olive falder pladask for ham og hans interesse for at male. Hun maler selv i smug, og ganske godt endda. Men hun har aldrig vist sin far det. Han tror nemlig ikke på kvindelige kunstnere.

I 1967 dukker malerier op, som stammer fra dette hus, og det får mere indflydelse på Odelles liv, end hun nogensinde kunne forestille sig. Et puslespil skal lægges, men mange af brikkerne er enten blevet væk eller mentalt blevet kasserede. Men Odelle er ihærdig, og det kommer hende i den grad til gode.

Ulighed mellem kønnene og modet til at stå op for det, man tror på, trækker tydelige tråde til nutidens verden, og det gør denne roman meget aktuel. Derudover er det en varm historie. Anbefales kraftigt herfra.

Min muse, Jessie Burton, forlaget Hr. Ferdinand, udgivet 31. maj 2018, 416 sider, oversat af Nanna Lund Books