// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Bøgeholt Pedersen: Konrad og Sommermysteriet
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Lars Bøgeholt Pedersen: Konrad og Sommermysteriet

Skrevet af den 24. maj 2018 – 12:06Ingen kommentarer

Gæsteanmeldelse af Anna Hirsvang Tybring, 10 år.

Bogen handler om drengen Konrad. Han tilbringer sommerferien hos sin farmor, som en dag spørger, om han vil cykle alene ned til havnen, hvor han får lov til at købe en is. Da han står i køen for at købe en is, møder han drengen Emil, som skubber til Konrad, så han kommer til at hive en gammel dames nederdel ned. Konrad og Emil bliver venner, og så begynder eventyret. De møder en mystisk ejendomsmægler, der har et hemmeligt job, hvor han skaffer falske papirer, kreditkort osv.

På øverste sal i Rosenhuset, som alle tror står tomt, men hvor ejendomsmægleren bor i hemmelighed, er der tre døre, og bag den midterste dør er der et skjult værelse i bogreolen. Men hvad skjuler der sig i det hemmelige værelse, og tør Konrad og Emil at undersøge det nærmere?

Da de kommer på sporet af løsningen på mysteriet, kommer de for alvor i knibe, og hvem skal redde dem nu?

Bogen er meget dramatisk, og den er god til en lille læsestund. Man kan virkelig leve sig ind i, hvordan det er for Konrad, og bogen er spændende og fuld af fantasi, sjov og venskab. Bogens opbygning er rigtig god, for man bliver fanget af historien med det samme og bliver kastet ind i mysteriet.

Bogen er let at læse og skrevet med stor skrift og korte kapitler, så den er overskuelig. Målgruppen er 8+ år, men kan læses højt fra 7 år.

Bogen er skrevet af Lars Bøgeholt Pedersen, hvis bøger virkelig begejstrer aldersgruppen 8-14 år. Han har f.eks. også skrevet Udpost 13 – Træfolket; læs bogblogger.dks anmeldelse af den her.

Konrad og Sommermysteriet, Lars Bøgeholt Pedersen, Forlaget Pronto, 152 sider, april 2018, lix 23

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.